Mikroplast er ikke længere et nichebegreb forbeholdt forskere og miljøorganisationer. I dag dukker det op i nyhedsstrømmen med jævne mellemrum – og ikke uden grund. Mikroplast er bittesmå plastpartikler på op til 5 millimeter, som opstår, når plast nedbrydes i miljøet. De spredes via vand, luft og jord og ender til sidst i det, vi spiser og drikker.
Forskere understreger, at der ikke er grund til panik. Mikroplast er nærmest umuligt helt at undgå. Men hvis man vil reducere sin eksponering, kan det være nyttigt at vide, hvilke fødevarer der typisk indeholder mest plastforurening.
1. Salt
Havsalt topper ofte listerne. Studier har vist, at langt størstedelen af undersøgte havsalte indeholder mikroplast. Forureningen hænger naturligt sammen med plast i havene. Stensalt fra underjordiske forekomster ser generelt ud til at indeholde mindre.
2. Fisk og skaldyr
Når havene er fyldt med plastpartikler, optager fisk og skaldyr dem. Især rejer har i flere undersøgelser vist høje niveauer. At skylle fisk og skaldyr grundigt kan reducere noget af indholdet.
3. Sukker
Undersøgelser af både rørsukker og roesukker har fundet mikroplast i stort set alle prøver. Forureningen menes primært at ske under forarbejdning og pakning.
4. Øl
Mikroplast er også fundet i øl. Kilden kan være både vand, luft i produktionsmiljøet og emballage. Mængderne varierer, men bidrager samlet set til den årlige eksponering.
5. Flaskevand
Vand på plastflasker indeholder markant flere mikroplastpartikler end postevand. Selve flasken, varme og gentagen åbning kan øge mængden af partikler.
6. Honning
Bier kan opsamle mikroplast fra planter og miljø, som ender i honningen. Flere internationale studier har fundet plastpartikler i størstedelen af testede honningprøver.
7. Mælk
Mikroplast kan havne i mælk via emballage eller gennem foder og miljøpåvirkning hos køerne. Mælk i plastflasker viser ofte højere niveauer end mælk i karton.
8. Ost
Modnede oste indeholder typisk mere mikroplast end friske oste. Forarbejdning, lagring og kontakt med plastudstyr kan spille en rolle.
9. Te
Det er især teposer i plast eller nylon, der er problemet. Når de overhældes med kogende vand, kan de frigive store mængder mikroplast i koppen.
10. Tyggegummi
Mange typer tyggegummi indeholder fødevaregodkendte plaststoffer som stabilisatorer. Når man tygger, frigives mikroskopiske plastpartikler i spyttet.
11. Frugt og grønt
Mikroplast i jord og via pesticider kan optages i afgrøder. Studier har fundet relativt høje niveauer i blandt andet æbler, pærer, gulerødder og broccoli.
12. Kaffe
Varme drikke kan frigive plast fra maskiner og kopper. Især kaffe serveret i plastkopper eller brygget i ældre maskiner kan indeholde flere partikler.
13. Ris
Rismarker kan være belastet med mikroplast fra jord og vand. Undersøgelser har vist, at skylning af ris før kogning kan reducere plastindholdet betydeligt.
14. Kød
Forarbejdning og kontakt med plastudstyr under produktion kan føre til mikroplast i kødprodukter. Mere forarbejdede produkter har ofte højere niveauer end fersk kød.
![]()
Læs også: