2 måder at bruge kaffe i madlavning, du (måske) ikke kendte
Vi har allieret os med kaffeambassadøren hos Nespresso Danmark!
Kaffe er ikke kun til morgenkoppen eller eftermiddagslatten – det er også en fantastisk ingrediens i køkkenet, der kan give dine retter et smagsmæssigt løft. Ifølge kaffeekspert Niels Østergaard, kaffeambassadør hos Nespresso Danmark, kan kaffen bruges på kreative måder i madlavning. Her deler han to overraskende tips, der måske kan inspirere dig til at eksperimentere med din yndlingsbryg.
Læs også: Her er forskellen på suppe og stuvning
En spice rub med kaffe giver en perfekt balance mellem dybde, sødme og en let bitterhed, der fremhæver smagen i både kød og grøntsager. Denne rub er ideel til alt fra ristede rodfrugter til saftige okse- eller svinekødsstykker.
Sådan laver du rubben:
Bland følgende ingredienser:
- 2 spsk. groft salt
- 2 spsk. fint kværnet kaffe (Niels anbefaler indholdet fra en Nespresso Vertuo Gran Lungo kapsel, f.eks. Master Origin Costa Rica)
- 2 spsk. hvidløgspulver
- 2 spsk. røget paprika
- 1 spsk. sort peber
- 1 spsk. løgpulver
- 1-2 tsk. chilipulver (justér efter smag)
- 1 tsk. spidskommen
Sådan bruger du den:
- Gnid rubben godt ind i kødet eller vend dine rodfrugter i blandingen.
- Lad det trække i 30 minutter, så smagen trænger ind.
- Tilbered på grillen, i ovnen eller på panden, indtil det hele er gyldent og lækkert.
Eksperttip: "Den røgede paprika og kaffens dybe noter skaber en uimodståelig smagsprofil, især når den bruges på grillen," siger Niels.
2. Kaffe-saltlage og glaze til kylling
Vil du have saftig kylling med et smagfuldt twist? Niels anbefaler en kaffe-saltlage, der tilfører kødet både fugt og intensitet, efterfulgt af en lækker kaffeglaze, der giver en sød og karamelliseret finish.
Sådan laver du saltlagen:
- Bland:
- 80 ml espresso
- 2 L vand
- 150 g salt
- 100 g brun farin
- Varm blandingen op i en gryde, indtil salt og sukker er opløst.
- Hæld det hele i en stor beholder, og læg kyllingen i lagen. Lad den trække natten over (minimum 8 timer).
Sådan laver du kaffeglazen:
Bland følgende:
- 80 ml espresso
- 50 ml ahornsirup
Kog blandingen ind til halv mængde. Pensl glazen på kyllingen de sidste 15 minutter af stegetiden for en glinsende, karamelliseret overflade.
Eksperttip: "Den bittersøde balance fra espresso og ahornsirup giver en perfekt afslutning på din kylling," siger Niels.