Der er noget befriende over mad, der kun kræver én gryde. Ikke noget med fem pander, tre skåle og en bageplade, der alligevel ikke kunne være i opvaskemaskinen. Én gryde, låg på, lad det simre. Færdig.
Før Instagram og airfryers var one-pot retter ikke en trend – de var bare hverdagslogik. Her er seks gamle klassikere, der fortjener en renæssance i 2026.
Mulligan stew
Mulligan stew opstod under den store depression i USA og var i bund og grund en fælles gryde, hvor alle smed lidt i. En kartoffel her, lidt kød der, måske en håndfuld bønner eller majs.
I dag kan den sagtens opgraderes med oksekød, tomater, rodfrugter og hvad der ellers gemmer sig i grøntsagsskuffen. Det er en ret uden faste regler – en slags rustik tøm-køleskabet-suppe, der smager af simret tid og nul madspild.
![]()
Læs også:
New England boiled dinner
Navnet sælger den ikke ligefrem, men det er i praksis corned beef med kål, kartofler og gulerødder kogt sammen i én stor gryde.
Det er solid, old school comfort food, hvor kødet afgiver smag til grøntsagerne, og det hele bliver mørt og saltet på den helt rigtige måde. Perfekt til kolde måneder og dage, hvor man ikke orker at stå og jonglere med flere elementer.
Chicken à la King
En cremet klassiker fra midten af 1900-tallet, hvor kylling møder svampe, fløde og grøntsager i en rig sauce.
Den kan laves direkte i én pande eller gryde og serveres med ris, brød eller pasta. Ikke let mad. Ikke moderne minimalisme. Bare fed, nostalgisk komfort, som fortjener en plads væk fra frysedisken og tilbage på komfuret.
Swiss steak
Navnet snyder – der er intet schweizisk over den. “Swissing” handler om at banke et stykke sejt oksekød mørt, før det braiseres langsomt i en tomatbaseret sauce.
Det hele kan simre i én gryde, indtil kødet er så mørt, at det nærmest falder fra hinanden. Serveret med kartoffelmos eller bare brød til at opsamle saucen er det slow food i sin mest uprætentiøse form.
Slumgullion
Måske det bedste navn på listen. Slumgullion – også kendt som amerikansk goulash – er hakket oksekød, makaroni og tomater samlet i én gryde.
Det er simpelt, mættende og overraskende tilfredsstillende. Pastaen koger direkte i saucen, suger smag til sig, og du står tilbage med en ret, der hverken kræver avanceret teknik eller særlig planlægning.
Turkey tetrazzini
En cremet pastaret med kalkun, ofte bundet sammen af en flødesauce og bagt gylden med et sprødt lag på toppen.
Oprindeligt en restaurantklassiker, senere en frysefavorit. I dag næsten glemt. Den kan nemt tilpasses til én gryde før den ryger i ovnen, og den er oplagt som restemad efter en større middag. Tung, ja. Men også tilfredsstillende på den måde, kun retroretter kan være.
One-pot mad handler ikke kun om mindre opvask. Det handler om ro. Om at lade smagene udvikle sig sammen i samme gryde. Måske er det netop derfor, de gamle retter giver mening igen.
![]()
Læs også: