I dag er det nærmest utænkeligt at forestille sig en verden uden pizza. Amerikanerne spiser over 100 acres (!) pizza om dagen, og på en gennemsnitlig hverdag ryger der omkring 37 millioner stykker indenbords i USA alene. Morgen, middag, aften – pizza er overalt. Men det har ikke altid været sådan.
Pizzaen blev ganske vist introduceret i USA af italienske immigranter i starten af 1900-tallet, men det var først efter Anden Verdenskrig, at den for alvor bed sig fast i den amerikanske folkesjæl. Og det skyldes blandt andet soldater, sult og – ja – oregano.
Før krigen: pizza var forbeholdt immigrantkvarterer
Den første officielle pizzeria-licens i USA gik i 1905 til Gennaro Lombardi i New York. Lombardi’s var egentlig en lille købmand i et italiensk nabolag, der begyndte at sælge pizza fra butikken – og folk elskede det. Snart dukkede flere pizzasteder op i New Jersey, Connecticut og rundt omkring i New York.
Men i de første årtier var pizza stadig noget, man spiste i italienske miljøer – især i arbejderklassen. Det var billigt, nemt og mættende. I 1930’erne begyndte barer og værtshuse i storbyerne at servere pizza, især efter forbudstiden sluttede, og øl og pizza viste sig at være det perfekte makkerpar. Men mainstream var det ikke.
Så kom krigen – og de amerikanske smagsløg blev forandret
Da over 150.000 amerikanske og britiske soldater blev udstationeret i Syditalien under Anden Verdenskrig, stødte de for første gang på ægte italiensk pizza. En simpel, men smagfuld ret med tomat, ost, friskbagt bund – og masser af oregano, som var en udbredt krydderurt i regionen.
De elskede det. Og da de vendte hjem efter krigen, længtes de efter smagen fra Napoli og Palermo. Fra 1948 til 1956 eksploderede salget af oregano i USA med over 5.000 %, og efterspørgslen på italiensk mad – særligt pizza – røg gennem taget.
Da teknologien tog over – og pizza blev folkeeje
En anden vigtig figur i pizzaens amerikanske gennembrud var Ira Nevin, en hjemvendt GI, hvis familie byggede ovne. Han hjalp med at udvikle den første gasfyrede pizzadeck-ovn – en praktisk, masseproduceret ovn, der gjorde det muligt for nærmest hvem som helst at åbne pizzabar. Det var en revolution, der gjorde pizza billig, hurtig og nem at servere – perfekt til det sultne amerikanske folk.
I løbet af 1950’erne og 60’erne begyndte pizza at blive allemandseje. Først gennem små familieejede steder og barer – og så kom kæderne:
- Pizza Hut åbnede i Wichita i 1958
- Little Caesar’s fulgte trop i 1959
- Domino’s kom i 1960
Fra 1960 og frem begyndte kæderne at overhale de små steder i antal – men uanset om det var takeout eller tavern, blev pizza nu betragtet som en fast del af det amerikanske madlandskab.
Fra krigsminde til comfort food
I dag er pizza ikke bare populær – den er toppen af comfort food for millioner. I både meningsmålinger og stressfyldte lockdown-perioder har pizzaen vist sig som den klare vinder, når folk skulle vælge den ene ting, der fik verden til at virke bare lidt mere spiselig.
![]()
Læs også: