Madnyheder
Kaffe på en ny måde: 3 geniale måder at bruge instant coffee på
Mere end bare en kop kaffe.
Instant kaffe. Det lyder som noget, du hælder i et krus mandag morgen med ét åbent øje og to minutters overskud. Men tro det eller ej – det der pulver har mere potentiale, end du går og tror. Faktisk kan du bruge det som hemmelig våben i både mad og drikke.
Her får du 3 overraskende fede måder at bruge instant coffee på – ud over den klassiske “smid det i en kop og rør rundt”-metode.
1. Rub til kød – kaffe som krydderi
Kaffe og kød? Det lyder mærkeligt, men det virker. En tør rub med lidt instant kaffe giver dybde, bitterhed og en let ristet kant, der især gør sig godt på oksekød. Tænk brisket, steaks, short ribs – alt der skal have en mørk, intens ydre og masser af smag.
Prøv fx:
- 1 spsk instant kaffe
- 1 spsk brun farin
- 1 spsk paprika
- 1 tsk chili eller cayenne
- Salt og peber
Gnid det på kødet, lad det trække, og fyr op under grillen. Resultatet? Smagsdybde og farve, der får dig til at ligne en BBQ-mester.
2. Power i din smoothie
Du vågner, du skal ud ad døren, og du ved godt, at kaffen og maden burde kombineres. Her er løsningen: Smid en skefuld instant kaffe i din smoothie.
Eksempel på opskrift:
- 1 banan
- 2 spsk peanutbutter
- 2 dl mælk (eller havre-/mandelmælk)
- 1 tsk instant kaffe
- ½ dl havregryn
- Isterninger
Blend det hele – og du har morgenmad + koffein + mæthed i ét hug. Det smager lidt som iskaffe på steroider og holder dig kørende frem til frokost.
3. Snasket dessert hack – kaffe i din chokoladesauce
Kaffe og chokolade er som Batman og Robin. Og en lille smule instant kaffe i din chokoladesauce eller brownieopskrift? Det tager smagen til et helt andet niveau.
Tricket:
Tilsæt 1-2 tsk instant kaffe til din chokoladesauce, kagedej eller frosting. Du kan også blande det i smeltet mørk chokolade og smøre det over is, kage eller endda toast. Resultatet bliver dybere, mørkere og lidt mere… voksent.
Læs også: