Madnyheder

Jägermeister har lavet sit eget kampspil og det er fuldstændig iskoldt

Stærk kampagne-gimmick.

Du kender måske Jägermeister som den der flaske, man hiver frem, når festen har ramt det punkt, hvor nogen foreslår shots, og alle burde være gået hjem. Men nu vil Jägermeister mere end bare ligge i din fryser – de vil ind i dine gaming-aftener. Og hvordan gør man det? Man laver selvfølgelig sit eget kampspil.

“Ice Cold Justice” – slå dig til retten til iskolde shots

Jägermeister har kastet sig ud i et Street Fighter-lignende button-masher-spil med det passende navn Ice Cold Justice. Her styrer du en karakter, der skal tæske fjender som Sleepy Sal, The Wall, Swanky Pete, Jukebox Hog og Mr. Grump – alle sammen fjollet designede modstandere, der forsøger at forhindre dig i at få en iskold Jäger med vennerne.

Det lyder som noget, der kunne være udviklet under en brandert – og det er sikkert heller ikke helt forkert. Men det er gennemført og sjovt på den der mærkelige måde, hvor man tænker: “Ja okay, det giver faktisk mening.”

Kampen mod lunken sprut

Spillet er en del af Jägermeisters “Call of the Cold”-kampagne, som har ét formål: At sikre, at dine shots altid bliver serveret iskolde. Ikke lunke, ikke fra hylden – men direkte fra fryseren. Deres ikoniske hjort – The Stag – er nu også en spilfigur og symbol på det “hellige” shot-ritual, som skal forsvares med næver og attitude.

CMO Cindy Wang Simms fra Jägermeister US forklarer det sådan her: “Nu kan fans selv tage kampen op for at holde festen i live og uforglemmelig.” Og ja, det lyder som noget, der kunne være printet på en t-shirt til en firmafest i Østrig – men man må give dem point for engagement.

Præmier, platform og ren nostalgi

Du kan spille Ice Cold Justice direkte på Jägermeisters hjemmeside, og hvis du er skarp til kombos og button bashing, er der præmier at vinde – fra spillekonsoller til cornhole-sæt og billetter til events. Det er en blanding af retro-følelse og moderne marketing, der går all-in på mærkesagen: Iskolde Jäger-shots og lidt festlig slåskamp.