Det lyder måske som en joke fra Zoolander-universet, men den er god nok: Ben Stiller har lavet sin egen sodavand. Jep. Skuespilleren med det intense stirrende blik har kastet sig over læskedrik-spillet – og det smager overraskende meget af barndom, bare uden sukkersjok og dårlig samvittighed.
Den hedder Stiller’s Soda, og det er ikke bare en celebrity cash grab. Det er faktisk en sodavand, man kan drikke uden at føle, man skylder sin krop en undskyldning bagefter.
30 kalorier, nostalgi og vitaminer i dåsen
Der er tre smagsvarianter i spil: Root Beer (amerikanernes lakridsagtige darling), Lemon Lime (klassikeren du drikker med én hånd, mens du griller med den anden) og så en Shirley Temple – som for de uindviede er en slags cocktail uden alkohol, som børn i USA drak, når de ville føle sig voksne.
Alle tre varianter har det tilfælles, at de smager som noget, du har drukket i 90’erne – bare uden at være pakket med sukker. Faktisk er der kun 30 kalorier i hver dåse, og så er de spækket med vitaminer som B12, C og D. Det lyder næsten sundt. Næsten.
Læs også:
Ikke bare endnu en kendis-sodavand
Nu tænker du måske: “Endnu en kendis, der smækker sit ansigt på en dåse og håber på at sælge millionvis af dem.” Men her har Stiller faktisk været med i maskinrummet. Det hele startede med hans craving efter en gammeldags Shirley Temple, og så rullede idéen ellers derudaf.
Ifølge ham selv handler det om at bringe følelsen fra de klassiske sodavand tilbage – men uden alt det crap, man ikke gider mere. “Det skal være sjovt at drikke sodavand,” siger han. Og det er faktisk meget svært at være uenig i.
Kan købes – men du skal være hurtig
Lige nu kan man få fingrene i Stiller’s Soda i New York City og på Amazon (hvor et 12-pack koster $29.99). Walmart er på vej med det, og et større rykind i resten af USA – og måske verden – er i planerne.
Så hvis du savner følelsen af at sidde i solen med en dåsesodavand, der smager af barndom og ferie – men gerne vil undgå energikollaps og sukkertrip – så kunne Ben Stiller faktisk have lavet din næste yndlingsdrik.
Og helt ærligt – det er lidt fedt, at han har kaldt den “Stiller’s Soda”. Den mand har humor.
Læs også: