Tænk dig om, før du griller med stanniol igen

Tænk dig om, før du griller med stanniol igen

For mange grillentusiaster er stanniol næsten uundværligt. Det bruges til alt fra grøntsager og fisk til ribs og kartofler — og mange sværger til, at det hjælper maden med at få den helt rigtige saftighed og røgsmag. Men nye undersøgelser peger på, at det måske er tid til at overveje, om stanniol virkelig hører hjemme på grillen – især af hensyn til dit helbred.

Flere studier viser, at stanniol kan afgive aluminium til maden, når det udsættes for høj varme. Det betyder, at mængden af aluminium i kroppen kan stige markant, afhængig af hvad du tilbereder. Et studie fra 2006 (National Library of Medicine) viste, at aluminiumindholdet i rødt kød kunne stige med hele 89 til 378%, når det blev tilberedt i stanniol. Det tyder altså på, at grillmad pakket ind i stanniol kan føre til et aluminiumindtag, der overstiger, hvad kroppen kan håndtere. Syreholdige og salte fødevarer som citrusmarineret kød og grøntsager er særligt udsatte, da de øger udskillelsen af aluminium fra folien.

Hvornår stanniol er mest problematisk

Selvom tallene kan virke skræmmende, er stanniol ikke farligt i alle situationer. Problemet opstår især ved høj varme — typisk over 200 grader Celsius — som for eksempel ved åben ild eller grillning. Den intense varme får mikroskopiske revner i folien til at danne sig, hvilket gør det lettere for aluminium at trænge ind i maden. Det gælder ikke kun ved grillning, men også ved bagning eller stegning i ovn og pande.

Til gengæld er det helt ufarligt at bruge stanniol til opbevaring af mad i køleskab eller fryser, så længe maden ikke er meget sur. Her spiller temperaturen nemlig ikke nogen rolle.

Forskningen i aluminium og sundhed er stadig i gang, men forhøjede niveauer af aluminium er blevet fundet i hjernen hos personer med Alzheimers sygdom. Det er dog uklart, om dette skyldes kost, medicin eller miljøpåvirkninger. Ifølge nyere forskning fra 2019 (Food Science & Nutrition) kan høje aluminiumniveauer være særligt problematiske for børn og personer med visse helbredstilstande, mens raske voksne generelt ikke er i risikozonen. Som tommelfingerregel bør man ikke overskride 2 milligram aluminium pr. kilo kropsvægt.