Baklava

Baklava er en af de mest ikoniske og elskede desserter i Mellemøsten, Tyrkiet, Grækenland og store dele af Balkan. Denne lagdelte søde sag består af sprøde ark filodej, fyldt med nødder og krydderier, og badet i en aromatisk sukkersirup med citron, honning og undertoner af kanel og kardemomme. Resultatet er en uimodståelig kombination af knas, sødme og varme krydderier, som får mundvandet til at løbe ved første bid.

I Danmark er baklava mest kendt fra tyrkiske bagerier og mellemøstlige restauranter, men det er faktisk en dessert, man relativt nemt kan lave derhjemme – og når først man mestrer teknikken, bliver det hurtigt en favorit til gæstemiddage, højtider og festlige lejligheder. Dens sødme og dybde gør den perfekt som afslutning på et måltid med mange små retter, og den smager lige så godt dagen efter, når siruppen for alvor har trukket ind i de sprøde lag.

Historien om baklava – fra Osmannerriget til verden

Baklavaens oprindelse er omdiskuteret. Mange lande – især Tyrkiet, Grækenland, Armenien og lande i Levanten – hævder, at retten stammer fra netop deres region. Hvad der dog er sikkert, er, at den version vi kender i dag med tynde lag filodej og honningsirup blev raffineret i Osmannerriget, hvor den blev betragtet som en luksusdessert og ofte serveret til sultanen og hans hof.

I det osmanniske køkken blev baklava betragtet som en statusdessert – noget man lavede ved særlige lejligheder og med stor omhu. Opskriften spredte sig hurtigt til hele det nuværende Tyrkiet, Grækenland, Libanon, Syrien og Balkan-landene, og i dag findes der utallige variationer: med pistacie, valnød, mandel, rosenvand, appelsinblomst, mørk sirup eller endda chokolade.

Hvorfor baklava er så populær

Baklava kombinerer tekstur og smag på en måde, som få desserter kan: den er sprød, saftig, sød, aromatisk og mættende på én gang. De fleste opskrifter kræver ikke avancerede teknikker – kun tålmodighed og præcision. Filodej kan købes færdig i supermarkedet eller hos mellemøstlige købmand, og nøddemassen kan varieres alt efter smag og tilgængelighed. Siruppen, som hældes over den varme baklava, er den afgørende faktor: den binder hele desserten sammen og giver den sin karakteristiske sødme og klæbrighed uden at være tung.

Hvilke nødder bruges traditionelt i baklava?
Pistacie og valnød er de mest traditionelle. I Tyrkiet bruger man ofte pistacie, mens man i Grækenland og Libanon typisk bruger valnødder. Du kan også lave en blanding af flere nødder.

Er det svært at arbejde med filodej?
Filodej er tynd og tørrer hurtigt ud. Hold det dækket med et fugtigt viskestykke, mens du arbejder, og sørg for at pensle hvert lag med smør eller olie for den klassiske sprødhed.

Hvor længe holder baklava?
Baklava kan holde sig i op til en uge ved stuetemperatur i en tætsluttende beholder. Den bliver faktisk bedre efter 1-2 dage, når siruppen har trukket ordentligt ind.

Kan baklava fryses?
Ja, baklava kan fryses både før og efter bagning. Hvis du fryser den før bagning, skal du bage den direkte fra frost – og først hælde siruppen over, når den er nybagt.

Er baklava altid lavet med honning?
Ikke nødvendigvis. I mange versioner bruges en sirup lavet af sukker, vand, citron og evt. krydderier. Honning giver en dybere og mere rund smag, men kan være dominerende.

Variationer af baklava

• Tyrkisk baklava: Lavet primært med pistacienødder og rigelig klaret smør.
• Græsk baklava: Ofte med valnødder og kanel, og sirup med honning og citron.
• Libanesisk baklava: Med rosenvand eller appelsinblomstvand i siruppen.
• Chokolade-baklava: Et moderne twist med mørk chokolade mellem lagene.
• Mini-baklava i muffinforme: Perfekt til servering som små snacks eller fingerfood.
• Saltet baklava: En spændende ny trend, hvor man tilføjer lidt flagesalt eller bruger ost i fyldet for kontrast.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.