Hvis dit træskærebræt efterhånden er blevet så misfarvet og træt, at du overvejer at bruge det som brænde, så hold lige igen. Der er et trick – et simpelt og billigt et – der kan give det nyt liv på under fem minutter. Uden slibemaskine, specialolie eller andet fancy udstyr.
Det kræver kun to ting, som du (med ret stor sandsynlighed) allerede har stående i køkkenet.
Du skal bruge:
- En citron
- Groft salt (fx havsalt eller kosher)
That’s it.
Sådan gør du:
- Drys en god håndfuld groft salt ud over hele overfladen på dit skærebræt. Det skal ikke være for pænt fordelt – bare sørg for, at hele brættet er dækket.
- Skær citronen over og brug den skårne flade som skrubbesvamp. Gnid citronen hårdt hen over saltet i cirkulære bevægelser. Det syder, det dufter, og det løsner alt fra gamle løgrester til år gamle kødsaftpletter.
- Lad det hele sidde i et par minutter, mens citronens syre og saltet arbejder videre.
- Skyl skærebrættet med varmt vand og tør det godt af med et viskestykke. Hvis det trænger, kan du gentage behandlingen én gang mere.
Hvorfor virker det?
Citron er naturligt antibakteriel og har en syre, der bider godt fra sig mod pletter, lugt og fedt. Saltet fungerer som mildt slibemiddel, der ikke skader træet, men til gengæld fjerner det, der har sat sig i overfladen. Kombineret får du en naturlig, miljøvenlig og effektiv dybderens.
Bonus: Lugten forsvinder
Har du hakket hvidløg eller fisk på brættet, og nægter den aroma at flytte ud? Citronsaften neutraliserer lugten, så brættet ikke længere lugter af torskerogn fra sidste tirsdag.
Ekstra tip til vedligeholdelse:
Når brættet er helt tørt, kan du give det en omgang madolie (fx raps- eller kokosolie). Det mætter træet og forlænger både levetid og udseende. Tør overskydende olie af og lad det trække natten over.
Læs også: