Madnyheder

Bundaberg lancerer limited edition rom for at samle penge til udsatte dyr i Australiens skovbrande

En dram i en god sags tjeneste!

Australiens ikoniske spiritusbrand Bundaberg Rum har valgt at gå med i kampen om at hjælpe de udsatte dyr i kølvandet på de voldsomme skovbrande i landet.

De lancerer en limited edition-flaske, som går under navnet Australian Bushfires Regeneration Rum.

Al profit fra salget går direkte til WWF og deres Australian Wildlife & Nature Recovery Fund.

Mere end en milliard dyr forventes at være omkomne i skovbrandene, som har spredt sig over mere en 18,6 millioner hektarer.

 

En voldsom naturkatastrofe, som forventes at gøre et meget stort indhug på den ellers stabile koala-population.

Heldigvis fik brandmændene og australierne en glædelig overraskelse, da en stor storm hjalp med at slukke brandene.

Flasken bliver tilgængelig på deres shop fra starten af marts.

2124829