Mandekogebogen

Churros-pebernødder

Småkage-udgaven af churros!

Churros er en gudespise til jul - kagen, også kendt som spanskrør, er de lækre, aflange, sprøde og bløde kager med kanelsukker og dyppet i chokolade.

Den klassiske måde at tilberede dem på, er ved at smide den i frituren - det giver dem den helt rigtige konsistens med sprød, porøs overflade og luftig, svampet midte.

Den klassiske og traditionelle opskrift på Churros finder du lige her - hjemmelavet churros

Men i denne omgang har jeg eksperimenteret lidt med en ny måde at lave dem på - nemlig som en slags pebernødder.

Churros-pebernødder!

Det foregår på den måde, at man laver nogenlunde den traditionelle dej, men holder den til den lidt mere tørre og faste side, så man kan presse dem ud til små småkageformede kager. 

Og så slipper du med denne opskrift også for at få gang i frituren - disse skal nemlig bages!

Dog står der intet i vejen for, at du kan fritere disse småkager. Der skal du blot sprøjte dem ud af sprøjteposen og ned direkte i den varme olie, som når man koger melboller og skærer dem af kanten.

Note: Churros-pebernødder er ikke helt sprøde småkager, som man kender det fra konsistensen på eksempelvis pebernødder eller peberkager - så skal de have lidt længere i ovnen ved lidt lavere varme.

Disse er sprøde udenpå og churros-bløde indeni!

Fang min opskrift på en anderledes churros-snack herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Churros-pebernødder

Sprød småkage-variant!

30 portioner 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 100 kcal pr. portion

Ingredienser

Churros-dej
  • 50 gram smør
  • 1½ dl vand
  • 0,3 tsk fint salt
  • 100 gram hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 gram sukker
  • 1 tsk kardemomme, stødt
  • 1 tsk kanel, stødt
  • 1 stk æg

Sukker-coating
  • 1 dl rørsukker
  • 1½ tsk kanel, stødt

Fremgangsmåde

  1. Bland smør, vand, sukker og salt sammen til dejen i en gryde - bring det i kog. Når sukkeret er smeltet, tilsætters krydderierne. Bland hvedemel sammen med bagepulver og hæld det i gryden og skru ned på middelvarme.
  2. Rør det grundigt rundt et minuts tid, så hvedemelet bliver fordelt - det er ligesom når man laver vandbakkelse. Dejen skal begynde at slippe kanterne og bliver en blød, sammenhængende dej. Lad den køle af i 10 minutter.
  3. Klæk ægget ned i dejen og rør det sammen til en ensformig masse igen - hæld det på en sprøjtepose med stjernetyl. Nu kan du vælge at smide den i køleskabet 20 minutters tid for at den lige køler mere af og nemmere kan lave et flot mønster.
  4. Forvarm ovnen til 200 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir og sprøjt små dutter ud af dejen - ca. 20-30 stk. alt efter hvor store du ønsker dem.
  5. Bag dem gyldne og lækre i ca. 20 minutter. Mens de bager, blander du sukker og kanel sammen til coating - så snart de kommer ud af ovnen, hældes de i skålen med sukkerblandingen og laget fordeles. Herefter løftes de op på en rist. Lad dem køle af, inden du spiser dem, så de bliver mere sprøde.
Del

Seneste nyt

ANNONCE