Derfor bør du lade visse typer ukrudt gro

Vi har lært, at ukrudt skal fjernes. Uanset hvad. Det skal luges, brændes, kvæles eller sprøjtes væk. Men hvad nu hvis nogle af de grønne ubudne gæster i virkeligheden gør mere godt end skidt?

Flere biologer og naturvejledere er begyndt at slå på tromme for en mere afslappet tilgang til ukrudt – især visse typer, som gavner både insekter, jord og biodiversitet.

1. Ukrudt er biernes drive-in

Planter som mælkebøtte, skvalderkål og rød tvetand er hadet af mange haveejere – men elsket af vilde bier, humlebasser og sommerfugle. De blomstrer tidligt og længe, og fungerer som et naturligt nektar-buffetbord for bestøvere, der kæmper med at finde føde i velklippede villakvarterer.

→ Lader du dem stå i hjørner af haven eller i grøftekanter, giver du insekterne en bedre chance – og i sidste ende hjælper du også din egen have med bestøvning.

2. Ukrudt beskytter jorden

Bar jord er sårbar. Ukrudt dækker overfladen og fungerer som en slags naturlig “jordlæge”. Den beskytter mod udtørring, erosion og hård regn, og nogle arter – som kløver og røllike – tilfører endda næring til jorden.

→ Med andre ord: Ukrudt kan være gratis jordforbedring, især i haver, hvor jorden er træt eller udpint.

3. De svageste planter vinder

Modsat hvad mange tror, så er det de mest hårdføre planter, der overlever i kradsede sprækker og tørre plæner. Det gør dem perfekte indikatorer på din jords tilstand. Ser du f.eks. brændenælder i stor stil? Så har du sandsynligvis næringsrig jord.

→ Brug ukrudtet som et vindue til haven. Det fortæller dig, hvad der sker under overfladen.

4. Mindre arbejde – mere natur

Let’s be real: Det tager tid og kræfter at holde haven ukrudtsfri. Ved at give slip på idéen om den perfekte græsplæne og i stedet lade visse områder vokse vildt, sparer du både tid, vand og energi – og giver samtidig plads til et lille stykke vild natur midt i byen.

→ Hver kvadratmeter med vilde planter er et fristed for insekter, fugle og smådyr.

Så… skal du bare lade alt gro?

Nej, ikke nødvendigvis. Japansk pileurt, kæmpebjørneklo og andre invasive arter bør stadig holdes i skak – de skader den oprindelige flora og kan være direkte sundhedsskadelige. Men for de klassiske “irriterende” planter i kanten af græsplænen eller mellem fliserne?

Måske fortjener de en chance.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.