Madnyheder

Derfor har vi kastet salt over skulderen i århundreder

En klassiker.

Mærkelige vaner og små ritualer er ikke noget nyt for menneskeheden. Om det er at banke i bordet for at undgå uheld eller aldrig at gå under en stige, så har vi i generationer videregivet overtroiske skikke – ofte uden egentlig at vide hvorfor. Én af de mest udbredte handler om noget så simpelt som salt. Mange – særligt i Sydeuropa – mener, at det bringer uheld at spilde salt. Men hvorfor?

Ifølge Maguelonne Toussaint-Samat, forfatter til A History of Food, kan vi spore traditionen helt tilbage til saltets oprindelige funktioner. Salt blev i antikken betragtet som noget livsnødvendigt og helligt, fordi det kunne bevare mad og beskytte mod forrådnelse. Det kom fra havet, der blev set som selve kilden til livet. Derfor var spild af salt ikke bare upraktisk, men et symbolsk brud på orden og beskyttelse.

I både det antikke Grækenland, i Japan og i Middelhavsområdet var salt tæt forbundet med gæstfrihed. At spilde det blev anset som at bryde et helligt bånd, og derfor måtte man kaste en smule salt over venstre skulder for at jage de onde ånder væk, der ifølge traditionen lurede bag en.

Selv Leonardo da Vinci hentydede til dette i sit berømte maleri Den Sidste Nadver, hvor Judas uforvarende vælter en lille skål med salt – et forvarsel om det kommende forræderi.

Saltets symbolske magt

Salt har haft en enorm rolle gennem historien – ikke bare i madlavning, men også i religion og ritualer. Toussaint-Samat fortæller, at salt blev brugt i eksorcismer og i dåb i den katolske kirke, hvor det skulle rense vandet og beskytte mod synd. Allerede i romertiden strøede man salt over nyfødte som et ønske om visdom og styrke.

Også kelterne havde stærk overtro forbundet med salt. Wirt Sikes beskriver i Quaint Old Customs of Wales, at hvis salt faldt imod en person, var det et uheldsvarsel, som kun kunne afværges ved at kaste noget af saltet bagud over skulderen. Salt blev nemlig betragtet som et symbol på venskab og uforgængelighed – og derfor en modgift mod onde kræfter.

Fra religion til kultur

Selvom overtroen tydeligvis har rødder i religion, er den også blevet en del af en bredere vestlig kultur. Nicky Huys forklarer i History of Superstitions, at ritualet med at kaste salt over skulderen handler om individuel handlekraft. I vestlige samfund, hvor vi lægger vægt på personlig ansvarlighed, giver det mening at tro, at en lille handling kan ændre ens skæbne.

Så næste gang du taber saltbøssen, ved du, hvorfor du – næsten instinktivt – kaster en knivspids bagover. Det er et ritual, der har overlevet i århundreder, og som fortsat forbinder os med en tid, hvor salt blev set som livets beskyttende kraft.