Det er sommer. Det er varmt. Glassene dugger, og isterningebakken i fryseren bliver fyldt og tømt hurtigere end du kan sige “aperol spritz”. Men midt i al den is-aktivitet er der ét trick, som de fleste glemmer – og som kan gøre hele forskellen, uanset om du skal imponere gæsterne eller bare nyde en iskold cola uden at den smager af fortyndet ingenting.
Og nej, det handler ikke om fancy isterningeforme fra et interiørmagasin. Det her trick kræver kun én ting: lidt omtanke, før du hælder vand i bakken.
Frys isterninger med smag – uden at gå cocktailbar på den
Vi taler ikke om de der komplicerede “infused ice cubes” med urter og pynt, men om noget mere simpelt og brugbart: isterninger lavet af det, du faktisk vil have i glasset. Hvis du alligevel drikker cola, saft, lemonade, iskaffe eller iste – så lav dine isterninger af det i stedet for vand. Så undgår du at drikken bliver vandet, når isen smelter. Det er genialt. Og vildt undervurderet.
Har du rester af juice, flad sodavand, eller bare en halv kande iste tilbage fra i går? Hæld det i isterningebakker og smid det i fryseren. Næste gang solen bager, og du skal ha’ noget i glasset, er du klar med isterninger, der faktisk forlænger smagen i stedet for at forringe den.
Kaffeelskere: I hører også med
Er du typen der kører iskaffe eller cold brew i sommervarmen, så laver du naturligvis også isterninger af kaffe. Gerne den slatne kop fra formiddagen – i stedet for at smide den ud. En god omgang kaffe-terninger gør underværker i et glas mælk, havredrik eller en hurtig shake med lidt vaniljeis.
Bonus: Du undgår at din iskaffe smager som lunken skolemælk efter 10 minutter på terrassen.
Saftige varianter til børn (og voksne med barnesjæl)
Hvis ungerne eller du selv går all in på saftevand eller frugtjuice, så er det her også en lifesaver. Frys lidt hyldeblomst, solbærsaft eller appelsinjuice – og brug dem til at pimpe postevandet eller lave et hurtigt “frys-selv slush ice”-glas. Det ser godt ud, og det smager af sommerferie og is i bare tæer.
Så hvad mangler du?
Ingenting. Isterningebakken har du allerede. Det næste du fryser, bør være noget med smag. Det er ikke rocket science – men det er præcis den slags husmortrick, man bliver heltekåret for, når temperaturen sniger sig op over 25 grader, og alle drikke hurtigt går fra kolde til kedelige.
Læs også: