Madnyheder

Doritos går juleskørt: Nu kommer de i smag af… gingerbread?!

Sød chips?

Når du troede, du havde smagt det meste, smider Doritos lige en julekæp i hjulet. Jeps – gingerbread-Doritos er nu en ting, og det er ikke bare en prank fra nettet.

PepsiCo UK har netop lanceret den julede udgave af de sprøde trekantsnacks, som kombinerer den varme smag af honningkage med Doritos’ klassiske crunch. Resultatet? En sød, krydret og dybt mærkelig juleguilty pleasure, der sikkert deler vandene hurtigere end julefrokostens sidste snaps.

Kun i UK – for nu

Desværre er det en eksklusiv britisk udgivelse – men det betyder jo bare, at du enten skal tvinge din engelske ven til at sende en pakke eller trawle nettet for en forhandler med international fragt.

Den nye variant er en del af Doritos’ jule-lineup, som også tæller Walkers-chips i smagene Emmental Cheese og Beef Wellington. Klassisk britisk weirdness – og vi er her for det.

En snack med attitude

Ifølge PepsiCo’s marketingdirektør Rob Pothier handler det hele om at tappe ind i forbrugernes “nysgerrighed for specielle smagsoplevelser.” Og vi må indrømme, at ideen om at kombinere honningkage med salt chips ikke er noget, vi havde på vores bingo-plade for 2025.

Du finder Doritos Gingerbread i Tesco – hvis du altså er i nærheden af en britisk storby og ikke bange for at tage lidt sødt med i snackskålen.

Så næste gang nogen siger “jul handler om traditioner”, kan du servere dem en skål med gingerbread-Doritos og se, hvordan samtalen ændrer sig.