Dropper du kødet? Det kan være en dårlig idé – afhængigt af dine gener

Kød har længe været en af de helt store syndere i sundhedsdebatten. Mindre rødt kød, flere grøntsager – den opskrift har efterhånden kørt på autopilot i årevis.

Men nu begynder billedet at blive lidt mere nuanceret.

Et nyt studie peger nemlig på, at det ikke nødvendigvis er en god idé for alle at skære ned på kødet. Faktisk kan det for nogle gøre det stik modsatte af det, man håber på.

Generne spiller med i spillet

Forskere fra Karolinska Institutet har fulgt over 2.000 ældre personer i 15 år, og her dukkede en ret interessant sammenhæng op.

Personer med en bestemt genvariant – APOE4 – som er koblet til en højere risiko for Alzheimers, klarede sig bedre, hvis de spiste mere kød.

De havde langsommere kognitiv tilbagegang og lavere risiko for demens sammenlignet med dem, der spiste mindst kød.

For folk uden den genvariant? Der skete der… ingenting. Kødmængden gjorde hverken fra eller til.

Det gør hele diskussionen lidt mere kompliceret, end den plejer at være.

Ikke alt kød er din ven

Inden man går all-in på bøffer og bacon, er der lige en vigtig detalje.

Studiet viser nemlig også, at forarbejdet kød – altså pølser, pålæg og alt det røgede og saltede – stadig trækker i den forkerte retning. Uanset gener.

Så det handler ikke bare om “mere kød”, men i høj grad om hvilken type.

Hvad er det i kødet, der gør forskellen?

En af forklaringerne peger på vitamin B12.

Det er et næringsstof, som spiller en ret vigtig rolle for hjernen, og som især findes i animalske produkter. Forskerne så en tendens til, at personer med APOE4-genet optog B12 bedre fra kød end fra andre kilder.

Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor deres kognitive funktion holdt sig bedre over tid.

En kostplan er ikke længere one-size-fits-all

Noget af det mest interessante ved studiet er egentlig ikke selve kødet – men hvad det siger om fremtidens kostråd.

For hvis gener kan påvirke, hvordan vi reagerer på bestemte fødevarer, begynder idéen om én universel kostplan at falde lidt fra hinanden.

Det her peger i retning af en mere personlig tilgang, hvor din DNA-profil i højere grad kan være med til at bestemme, hvad der faktisk er sundt for dig.

Stadig ikke det endelige svar

Der er dog en vigtig krølle.

Studiet er observationsbaseret, hvilket betyder, at forskerne har fulgt folks vaner – ikke kontrolleret dem i et laboratorie. Det giver gode indikationer, men ikke endelige svar.

Derudover er deltagerne primært ældre, nordeuropæiske personer, så det er ikke sikkert, at resultaterne gælder for alle.

Men det ændrer ikke ved, at det åbner en ret interessant dør.

For måske handler det ikke længere kun om at spise mindre eller mere af noget bestemt – men om at finde ud af, hvad der faktisk passer til dig.