En gang for alle: Er der forskel på siderne af staniol?

Kigger du på et stykke staniol (eller aluminiumsfolie, hvis vi skal være tekniske), så kan du ikke undgå at lægge mærke til det: den ene side er blank, den anden er mat. Mange tror, det har en praktisk funktion – at den ene side holder bedre på varme, mens den anden reflekterer den. Og det lyder jo logisk… men holder det?

Den kedelige sandhed: Nej, det gør det (næsten) ikke

Der er ikke nogen praktisk forskel i brugen på de to sider. Den blanke og den matte side opstår under produktionen, hvor to lag folie presses sammen for at undgå, at materialet knækker. Det giver én side en blank finish, og den anden en mat – men det har ingen betydning for varmeledning, madlavning eller smag.

Aluminium leder varme ekstremt effektivt uanset overfladestrukturen – så om du pakker din kartoffel ind i blankt eller mat, har ingen nævneværdig effekt på resultatet.

Så hvorfor nævnes det i opskrifter?

Der er nogle (især ældre) opskrifter og råd, der anbefaler at lade den blanke side vende mod maden, fordi den skulle reflektere varmen indad. Men i praksis – og ifølge producenterne selv – er forskellen så lille, at det er komplet ligegyldigt i almindeligt køkkenbrug.

Det eneste tidspunkt, hvor det kan have en snert af betydning, er i meget præcise, industrielle madlavningssituationer – fx hvis du bruger staniol som reflektor under en varmelampe eller i laboratorielignende tilberedning. Men det gælder ikke din ovn derhjemme.

Men hvad med non-stick-staniol?

Her kommer det eneste rigtige sted, hvor du bør kigge efter hvilken side, du bruger: non-stick-staniol.

Hvis du køber staniol med slip-let-belægning (ofte mærket som “non-stick” eller “no-stick foil”), er kun den ene side behandlet, og den skal vende mod maden. Det står som regel på pakken. Så i dét tilfælde: ja, det betyder noget.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.