Er proteinbarer egentlig sunde? Her er, hvad eksperterne siger

Protein er blevet hvermandseje. Hvor det tidligere var forbeholdt bodybuildere og elitesportsfolk, er proteinbarer i dag fast inventar på tankstationer, i supermarkeder og i træningstasker. Markedet boomer, og for mange er en proteinbar blevet et hurtigt måltid på farten. Men spørgsmålet er, om de små, kompakte barer reelt er så sunde, som emballagen lover.

Ifølge ernæringseksperter er svaret mere nuanceret, end reklamerne antyder.

Proteinbarer som nødløsning – ikke daglig kost

Diætist Julia Zumpano fra Cleveland Clinic bruger selv proteinbarer, men kun når det er nødvendigt. For eksempel på rejser eller i situationer, hvor rigtig mad ikke er en mulighed. Hun understreger, at proteinbarer ikke bør erstatte almindelige måltider, men fungere som en midlertidig løsning.

Sportsdiætist Amy Stephens fra New York University er endnu mere tilbageholdende. Hun foretrækker at få sit protein fra klassiske råvarer som kylling, fisk, æg, yoghurt og bælgfrugter og anbefaler generelt, at protein kommer fra rigtige fødevarer frem for forarbejdede produkter.

Kig på ingredienslisten – ikke proteintallet

Når eksperterne vurderer proteinbarer, er det ikke mængden af protein, der er afgørende, men hvad baren ellers indeholder. Ingredienser som isoleret proteinpulver, kunstige sødemidler, farvestoffer og sukkeralkoholer er røde flag.

Ifølge Stephens er stærkt forarbejdede protein-isolater problematiske, fordi de gennemgår omfattende kemisk behandling. Zumpano peger samtidig på, at kunstige sødemidler kan påvirke tarmfloraen, øge sukkertrang og i nogle tilfælde give maveproblemer.

De proteinbarer, eksperterne anbefaler, er dem med korte ingredienslister og råvarer, man kan genkende: nødder, havre, frø, æggehvider og tørret frugt.

Risikoen ved at spise for mange proteinbarer

Et højt fokus på protein kan skabe ubalance i kosten. Ifølge Stephens ser hun ofte sportsudøvere, der undgår kulhydrater af frygt for sukker og fedt, hvilket kan føre til lav energi, dårlig restitution og manglende fremgang i træningen.

Derudover mangler proteinbarer ofte vigtige næringsstoffer som jern, zink, B-vitaminer og omega-3-fedtsyrer, som naturligt findes i kød, fisk og æg. Spiser man for mange barer, risikerer man at gå glip af netop de mikronæringsstoffer, kroppen har brug for.

Hvor meget protein har vi egentlig brug for?

For de fleste almindelige mennesker er proteinbehovet allerede dækket gennem en normal kost. Ifølge eksperterne ligger behovet typisk omkring 1,4–1,7 gram protein per kilo kropsvægt for aktive personer, mens styrketrænende kan have gavn af lidt mere. Overdreven proteinindtagelse er sjældent nødvendig.

Zumpano peger i stedet på, at fiber er det næringsstof, mange mangler. Og fiber får man ikke optimalt fra barer, men fra grøntsager, frugt, fuldkorn og nødder.

Konklusionen mellem linjerne

Proteinbarer er ikke giftige, og de kan være praktiske. Men de er et supplement – ikke en erstatning for rigtig mad. Hvis valget står mellem en pose chips og en proteinbar på farten, kan baren være det bedre valg. Til hverdag er det stadig bøffen, æggene, fisken og grøntsagerne, der bør danne grundlaget for kosten.