Her er forskellen på dryhopped og wethopped i øllens verden

Når man dykker lidt ned i øllens verden, især i craft beer-universet, begynder man hurtigt at støde på begreber som dryhopped og wethopped. Det lyder måske som noget, der hører hjemme i en laboratorierapport, men i virkeligheden handler det om, hvordan bryggeren bruger humle – den magiske ingrediens, der giver øl sin karakteristiske aroma og bitterhed.

Selv om begge metoder kredser om humlens rolle i brygningen, er forskellen faktisk ganske markant – og det kan smages.

Hvad betyder dryhopped?

Når en øl bliver dryhopped, betyder det, at bryggeren tilsætter tørret humle under gæringen eller efterfølgende, typisk i lagringstiden. Her handler det ikke om at tilføre bitterhed, men om at maksimere aroma og smagskompleksitet.

Dry hopping bruges ofte i IPA’er, pale ales og andre aromatunge øltyper. Ved at tilsætte humlen sent i processen undgår man, at de æteriske olier – som giver duft af citrus, fyr, tropisk frugt eller blomster – fordamper under kogningen.

Resultatet er en øl med en markant humleduft, en frisk karakter og ofte en renere, mere defineret profil. Man kan næsten sige, at dry hopping er en form for “kold infusion” af humle – hvor aromaen træder tydeligt frem, men bitterheden ikke bliver for dominerende.

Og hvad så med wethopped?

Wethopped øl – også kendt som fresh hopped – er en helt anden disciplin. Her bruges humle, der er friskplukket og ikke tørret. Det skal gå stærkt, for humle begynder at miste sin aroma kort tid efter høst.

Typisk har bryggerier kun et vindue på 24 timer fra mark til bryg, hvilket gør denne metode til en slags “humlens høstsæson”. Wethopped øl brygges derfor næsten altid i sensommeren eller det tidlige efterår, når humleplanterne står klar til høst.

Frisk humle indeholder mere vand, hvilket betyder, at aromaen bliver anderledes – ofte mere grøn, urteagtig og saftig. Der kan være noter af nyslået græs, harpiks og blomster, og øllet får en rundere, mere levende karakter.

To veje til samme passion

Selv om både dryhopped og wethopped handler om at fremhæve humlen, er tilgangen vidt forskellig. Dry hopping giver kontrol, præcision og konsistens – mens wethopping handler om friskhed, natur og timing.

Dryhopped øl kan produceres året rundt, men de mest dedikerede bryggere og humleelskere venter spændt på høstsæsonen, hvor de kan få fingrene i de friske, fugtige kegler, der gør wethopped-øl til noget helt særligt.

For ølentusiaster handler det måske ikke så meget om, hvad der er “bedst”, men om, hvad man er i humør til. Den tørhumlede IPA har sin plads på enhver solrig eftermiddag – mens en frisk wethopped ale smager som et direkte kys fra humlemarken selv.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.