Her er forskellen på Kentucky og Korean Fried Chicken

Når man siger “KFC”, tænker de fleste nok på en spand sprødstegt kylling med 11 hemmelige krydderier og en old school colonel med hvidt skæg. Men KFC kan faktisk betyde to meget forskellige ting – alt efter om du er i Kentucky eller Seoul.

Kentucky Fried Chicken og Korean Fried Chicken ligner måske hinanden ved første bid. De er begge sprøde, saftige og dybstegte. Men derfra går de hver sin vej – både i smag, tekstur og teknik.

Kentucky: Sprød, tung og comfort food hele vejen

Sydstatskyllingen fra Kentucky handler om det tunge, det krydrede og det velkendte. Her bliver kyllingestykkerne typisk marineret i kærnemælk, der både mørner og giver smag, inden de får en solid tur i krydret mel. Nogle tilsætter cayenne, paprika, hvidløgspulver og hvad bedstemor ellers har i skuffen – men præcis hvad der er i, er ofte en velbevaret hemmelighed.

Stegningen foregår traditionelt i en stor gryde med olie, og resultatet er en tyk, knasende skorpe, der suger saucen til sig – hvis man altså vælger at hælde sovs på. Oftest serveres den dog tør med sides som coleslaw, biscuits eller mac ’n’ cheese. Klassisk comfort food, hvor det hele handler om saftighed og kraftig smag i selve paneringen.

Korean: Let, knasende og med masser af sauce

Korean Fried Chicken går en helt anden vej. Her får du ikke nødvendigvis en stor kyllingelår med tyk panering – i stedet er det ofte små stykker, der steges to gange for ekstra sprødhed og vendes i glinsende sauce.

Skorpen er tynd, men ultrasprød. Det skyldes, at koreanerne bruger stivelse i stedet for mel – og i nogle tilfælde en smule vodka i dejen for ekstra knas. Og i modsætning til Kentucky-stilen, hvor krydderierne er i paneringen, kommer smagen her i saucen: En sød, stærk glaze lavet med gochujang (koreansk chilipasta) eller en soyabaseret sauce med hvidløg og sukker.

Der findes også variationer som yangnyeom (den klassiske spicy/søde glaze), dakgangjeong (små stykker med sød, tangy sauce og evt. peanutdrys) og tongdak (old school hel-stegt kylling). Og så er der selvfølgelig de mere moderne udgaver med ostepulver og alt muligt andet funky drys.

To verdener – én kærlighed til friteret kylling

Uanset om du er til sød chili, varm buttermilk eller knas og crunch, så har begge versioner noget at byde på. Kentucky er som en varm krammer fra en sydstatsmor, mens Korean Fried Chicken føles som en streetfood-fest med smag og attitude.

Så næste gang du står og skal vælge, så spørg dig selv: Skal det være dybt, krydret og klassisk? Eller spicy, sticky og lidt mere sprælsk? Der er ikke noget forkert svar – kun flere grunde til at tage en bid mere.