Ikke alle dele af en hummer er spiselige – og mange opdager det for sent

Der er en ikonisk scene i filmen Splash fra 1984, hvor Darryl Hannahs karakter, Madison, griber en hel kogt hummer og kaster sig over den som en sandwich – skaller og det hele – til stor forfærdelse for hendes date. Hendes undskyldning? Hun er hemmelig havfrue og kender ikke til menneskets spiseetikette. Fair nok. Men for os andre dødelige kræver det lidt mere viden, når man står over for en hel hummer for første gang.

For selvom det burde være indlysende, at man ikke skal spise skallen, er der faktisk også flere dele inde i hummeren, som man bør undgå – og mange opdager det først, når det er for sent.

Hummerens anatomi – det skal du undgå

Når du går i gang med at flække hummeren og hente det lækre, hvide kød frem, skal du holde øje med især fire ting: gællerne, maven, tarmen og tomalley.

Gællerne – de fjerlignende strukturer – er hårde at tygge og kan indeholde miljøforurening som mikroplast. Tarmen, der ligner en mørk streg ned langs halen, er teknisk set spiselig, men smager bittert og grynet – ikke just en appetitvækker. Den er nem at skære væk og det anbefales klart.

Maven er en anden synder. Den kan gemme på sand, små stykker skal eller andet, du ikke har lyst til at få i munden. Og så er der tomalley – hummerens lever og bugspytkirtel – som deler vandene. Nogle kalder det en delikatesse, men det er her, hummeren filtrerer affaldsstoffer, og derfor kan den indeholde høje koncentrationer af toksiner, alt efter hvor dyret er fanget.

Flere fødevaremyndigheder har advaret mod at spise tomalley regelmæssigt. Hvis du stadig er nysgerrig, så gør det med måde – og måske kun, hvis hummeren er fra renere farvande.

Start med halen – og byg videre derfra

Hvis du er ny i hummer-verdenen, er halen et sikkert sted at starte. Det er her, det meste af det saftige og sikre kød sidder, og du slipper for at forholde dig til de mere tvivlsomme dele.

Selvfølgelig behøver du ikke spise en hel hummer for at få oplevelsen – den spiller lige så godt i pasta, på grillen eller som del af et større skaldyrsbord. Og husk: selvom skallen ikke skal spises, er den guld værd i en god fond.