Mandekogebogen

KitchenAid Foodprocessor (Test)

Test af foodprocessor til hverdagskøkkenet.

Når det kommer til den bedste foodprocessor i køkkenet til dig, som enten vil spare tid på diverse hakke og snitteopgaver eller måske ønsker en række funktioner, som en blender halter lidt på - så er KitchenAid foodprocessor et sikkert hit.

Jeg har haft muligheden for at teste KitchenAid Artisan 1,7 liter 5KFP0719 de seneste måder, og den har hjulpet med mange elementer i mine opskrifter, hvor jeg har brug for lidt flere vilde omdrejninger og lidt variation på skærebladet end hvad man kan finde i en konventionel blender.

Og en foodprocessor?

Det er altså ikke længere noget, man kun finder hos stressede husmødre eller gør når af i The Julekalender, når Gertrud Sand indiskret forsøger at lokke Oluf til at hive den bedst i test køkkenmaskine med hjem med de sorte kartoffelpenge.

Det er en solid makker i amatørkokkeriet, hvor man opleve en række special-funktioner, som gør blenderen lidt overflødig på mange punkter.

Du kan købe foodprocessoren lige her*.

ANNONCE
KitchenAid Foodprocessor - KitchenAid Foodprocessor (Test) KitchenAid Foodprocessor

Multifunktioner

Foodprocessoren har en række ekstraudstyr med i pakken - de forskellige former for udstyr gav mulighed for at lave en test på dens evne til at hakke, snitte, blende, piske og ælte diverse fødevarer sammen.

Og selve funktionerne på maskinen er utrolig nemme at håndtere - der er blot 3 forskellige indstillinger: Niveau 1, som kører langsommere og Niveau 2, som kører hurtigt - og så er der Pulse, så er den hurtigste funktion, når det skal gå rigtig stærkt og massen skal ‘pulveriseret’.

Niveau 1 er især velegnet til eksempelvis, hvis du skal røre en fars sammen - her kan du i den rette hastighed få kørt din fars sej med salt, eller måske hakke din fisk til en sammenhængende masse, som du efterfølgende kan køre fast med æg og fløde til fiskefrikadeller.

Niveauet kan også bruges til de lidt mere drøje ting - eksempelvis hvis du skal lave hjemmelavet peanutbutter, men her hjælper niveau 2 med flere omdrejninger og mere slagkraft, hvis du eksempelvis skal hakke grøntsager hurtigt.

Pulse-funktionen er til ting, der lynhurtigt skal have en konsistens eller nedbryde en konsistens - eksempelvis hvis du skal lave rasp ud af tørt brød eller hvis du skal snitte frosne bananer sammen med lidt mælk til en hurtig, sund is. Det er nemt, overskueligt og de tre simple funktioner dækker dine behov for hakke, snitte, purere og blende.

Et enkelt sted, hvor denne model kan ‘hoste’ lidt i arbejdsprocessen, er eksempelvis ved det lidt tunge arbejde - jeg læste på nettet, at man kunne knuse tørrede kikærter i en foodprocessor, så det blev til kikærtemel. Her kunne de store skæreklinger ikke helt klare opgaven - det resulterede i, at jeg måtte si massen flere gange og køre af ret mange omgange.

Men det var selvfølgelig også en internet-givet fact - så måske er kikærter bare moderne Adamantium?

ANNONCE
KitchenAid Foodprocessor - KitchenAid Foodprocessor (Test) KitchenAid Foodprocessor

Forskellige skæreblade

En af de vigtigste ting ved maskinen foruden ydeevnen og den simple funktionalitet er variationen i ekstraudstyr og skæreblade. Man sætter blot skålen på standeren, monterer motordelen og sætter de ønskede knivblade på - det kan være alt fra et standardindstillet mandolin-funktion, så du får tynde skiver til kartoffelpizzaen, eller måske giver armen en afslappende stund fra at rive gulerødder.

Her brillerer maskinen virkelig på husmoder-fronten med lette overspringshandlinger på køkkenfronten - eksempelvis skiver af agurk til agurksalat, krydderurter og hvidløg til pestoen eller måske en omgang tomatsalat.

Her kan man i al sikkerhed hælde sine ønskede ingredienser i, når man har sat låget på - det skal blot hældes ned i indføringshullet og så klarer maskinen resten.

Den har desuden også en æltefunktion, som er rigtig fint i aktion, hvis du sørger for at forstå forskellen på at ælte og tæske! Vi snakker at ælte en blød dej sammen til eksempelvis en flydende kagebase eller bamseboller - ikke de voldsomme surdejsbrød eller langtidshævede landbrød. Det er ikke fordi, at maskinen svigter på det punkt - det er den bare ikke beregnet til.

Selve designet er simpelt og pænt at se på - det er en maskine, som ikke fylder meget, når den ikke er samlet.

Selve standeren og skålen har samme højde, men behøver ikke at sidde sammen, når den stilles i køkkenskabet - det gør, at den er pladsbesparende, da de kan stå side om side samtidig med at alle skærebladene, ekstraudstyr og blender-dele kan fyldes i kanden som ekstra pladsbesparende.

Desuden er rengøringen ufattelig overskuelig - de fleste dele han gå direkte i opvaskemaskinen, og selv hvis det skal gøres i hånden, så har maskinen ikke små, irriterende kroge, når der kan sætte sig skidt og madrester, som du aldrig kan få ordentligt ud. Designet gør, at den er nem og hurtig at rengøre.

ANNONCE
KitchenAid Foodprocessor - KitchenAid Foodprocessor (Test) KitchenAid Foodprocessor

Samlet vurdering

KitchenAid foodprocessor har de funktioner, som jeg ønsker af en maskine af denne størrelse - den håndterbar, multifunktionel og passer ind i køkkenet på en sådan måde, at man godt kan vælge at kassere pladsen fra nogle af de lidt tungere og ældre modeller af blendere og rivejern.

Denne foodprocessor rammer den rette balance til hverdagsmadlavningen - Der findes en mindre og større version, men hvis du leder efter den bedste i test til hverdagsmad og hverdagsbrug, så er er KitchenAid Foodprocessor 1,7 L 5KFP0719 den rette vej frem.

ANNONCE
KitchenAid Foodprocessor 1,7 L 5KFP0719

Pris: 1399 kroner*

Farver: Sort, matsort, dybsort, creme

Størrelse (HøjdexDybdexBredde i cm): 39x19,5x24,6

Watt: 250 

Skålstørrelse: 1,7 liter

Del

Seneste nyt

Annonce