Mandekogebogen

Klassisk æblegrød

De danske sommeræbler er en gudespise og når de endelig er i sæson, så skal man ofte have fart på for at få spist sig i gennem naturens spisekammer.

Du kan eventuelt lave Pocket Pies - eller bare lave klassisk, velsmagende æblegrød!

Under min opvækst i Vestjylland kørte vi gerne 50/50 med piskefløden og æblegrøden - se dét er en dessert, der får fuglene til at synge!

Servér enten rygende varm eller stil på køl som dessert og spis med enten frisk piskefløde eller flødeskum med makroner. 

ANNONCE

Æblegrød

Smagen af sommer!

8 portioner 55 minutter
Forberedelse: 20 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 35 minutter
Ca. 400 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1000 gram æbler, skrællet
  • 200 gram rørsukker
  • 1 stk vaniljestang
  • ½ dl vand

Fremgangsmåde

  1. Skræl æblerne og fjern kernehuset. Du skal gerne have fat i en sort, som koger ud - jeg bruger altid sorten fra haven 'Beauty of Bath', som har en fantastisk balance mellem sødme og syre og desuden giver grøden den perfekte konsistens. Dog handler det ofte bare om tålmodighed, så skal de fleste æbler nok falde godt fra hinanden.
  2. Hæld lidt vand i bunden af gryden og smid æblerne på. Sæt gryden på middelvarme og hold øje med æblerne - når de begynder at bliver moste, hælder du sukker og vaniljestang på.
  3. Lad det simre i 30-35 minutter, eller indtil du har ramt den ønskede konsistens. Smag til undervejs for at finde den rigtige balance på syre og sødme.
Del

Seneste nyt