Der er en særlig glæde ved at åbne en køkkenskuffe og faktisk vide, hvad der ligger i den. Ikke et virvar af silikontænger, cupcake-forme og mystiske plastikdimser, du engang fik med et abonnement på noget, du allerede har glemt.
Sandheden er: Du har ikke brug for et halvt IKEA-lager for at lave god mad. Du har brug for færre, bedre ting – og lidt respekt for skarpe kanter.
Her er en no-bullshit guide til det grej, der faktisk gør en forskel i et mandekøkken – og hvad du roligt kan sende videre til din svigerindes loppemarked.
1. En solid kokkekniv
Drop knivsættet med 11 dele, hvor 8 af dem ligner kirurgudstyr fra 50’erne. Du skal bruge én god kokkekniv. Den skal være tung nok til at gøre arbejdet og skarp nok til at gøre det hurtigt. Det føles lidt som at finde den rigtige guitar – den skal ligge godt i hånden.
Bonus: Få en slibesten eller et keramisk strygestål. Skarpe knive er sikre knive.
2. En god pande (gerne støbejern eller stål)
Du skal ikke have 6 forskellige pander med keramisk belægning, der slides af ved synet af en paletkniv. En god støbejernspande eller en tung stålpande kan stege alt fra bøffer til spejlæg og overleve flere flytninger end dit tv.
Pro tip: Lær at give din pande kærlighed (aka. olie og varme) – så kvitterer den med magi.
3. Skærebræt i træ – stort og tungt
Det skal være stort nok til at skære både løg og din selvtvivl. Træ holder bedre på kniven, samler ikke bakterier hvis du vasker det ordentligt, og føles bare bedre end plast, der glider rundt som en våd fisk.
4. En gryde med låg – ikke ti
Du skal ikke have et gryde-batteri til et Michelin-køkken. Én stor gryde med låg kan klare pasta, gryderetter, chili, ris og mere. Vil du være smart, så nap én med tyk bund og solide håndtag – så slipper du for brandsår og fastbrændt ris.
5. Tang, palet og træske
Tre redskaber. That’s it. Tang til kød, palet til æg, og træske til alt det andet. Gerne i metal eller træ – drop silikontangen, der smelter, hvis du ser væk.
Og så alt det bras, du ikke har brug for:
- Æggedeler – brug en kniv. Du er en voksen.
- Hvidløgspresser – klem med siden af kniven. Virker hver gang.
- Sushimåtte – medmindre du er sushi-chef (og det er du ikke).
- Cupcake-forme – no comment.
- Elektrisk kartoffelskræller – bare nej.
- Sous vide-maskine – vent til du kan bruge en almindelig gryde først.
Læs også: