Superheltene fra Marvel gør sig klar til en episk crossover senere i år med Avengers: Doomsday, hvor Avengers, X-Men, Spider-Man og Fantastic Four samles på det store lærred. Men inden da får vi en anderledes – og ret sød – form for alliance. Marvel og OREO har nemlig slået sig sammen om en ny, limited-edition cookie-serie, der bliver den største specialudgivelse fra OREO til dato.
32 superhelte på kiks – hvem får du?
De nye Marvel OREO Stuf of Legends Cookies kommer i fire forskellige samlerpakker, hver med unikt artwork designet af Marvel-tegneren Todd Nauck. Samlet set vil der være 32 forskellige prægede kiks, hvilket gør dette til den mest omfattende udgivelse OREO nogensinde har lavet.
Her er den komplette liste over, hvem der dukker op som kiks:
Avengers OREOs:
- Avengers-logo
- Iron Man
- Thor
- Hulk
- Falcon
- Captain America
- Dr. Strange
- Black Panther
- Loki
- Scarlet Witch
- Ultron
Fantastic Four OREOs:
- FF-logo
- Mr. Fantastic
- Invisible Woman
- Human Torch
- The Thing
- Galactus
Spider-Man OREOs:
- Spider-Man-logo
- Spider-Man
- Ghost-Spider
- Venom
- Doc Ock
- Green Goblin
X-Men OREOs:
- X-Men-logo
- Wolverine
- Storm
- Cyclops
- Jean Grey
- Beast
- Magneto
- Professor X
Farveskiftende creme og heltekiksjagt
Som ekstra gimmick kan cremen i OREO-kiksene angiveligt skifte farve, når du slikker på den – for ja, selvfølgelig kan den det i et superhelteunivers.
Tre af de fire pakker går i presale den 26. januar via oreo.com/UnwrapTheCollab og lander i butikker fra 2. februar – men kun så længe lager haves.
Den fjerde pakke er lidt mere legendarisk. Den bliver nemlig kun tilgængelig i New York City, hvor Marvel-skurke “forsøger at blokere leveringen”, og fans skal “hjælpe med at sikre pakken” via en QR-kode fra kiksene, som åbner et interaktivt spil.
En crossover man kan spise
Om du er samler, Marvel-fan, OREO-nørd eller bare sulten, så bliver det her en jagt, der kan gå lige i både maven og nostalgien. Og med Avengers: Doomsday på vej i biografen senere i år, er det ikke helt dumt at varme op med lidt superheltekiks, der kombinerer sødt, sprødt og nørdet på den helt rigtige måde.
Læs også: