McDonald’s i 90’erne: Dengang du kunne få fajitas, pizza og vinger med dine pommes

Spørger du en hvilken som helst mand, der voksede op med 90’ernes fastfood, så vil han formentlig sige, at det var McDonald’s’ storhedstid. Ikke bare fordi man kunne få et Big Mac-menu for 20 kroner og samle Teenie Beanie Babies i sin Happy Meal – men fordi menuen dengang faktisk havde nosser. McDonald’s eksperimenterede, tog chancer og serverede ting, man i dag kun kan finde i nostalgiske Reddit-tråde og TikTok-replikationer.

Og det er netop her, kæden har mistet pusten: Manglen på vilde idéer. Nutidens menu føles tryg og kedelig. 90’erne? De var ren fastfood-freestyle.

Fajitaen, der fløj for hurtigt

Lad os starte med en af de største kultklassikere: Chicken Fajitas. Et skud Tex-Mex midt i burgerland, der kortvarigt gjorde McDonald’s til noget, der smagte af noget andet end friture og ketchup. De var ikke længe på menuen, men folk elskede dem. Ikke kun kunder – tidligere ansatte har på Reddit indrømmet, at de savner dem mindst lige så meget. Og i dag? TikTok er fuld af folk, der prøver at genskabe opskriften derhjemme, fordi kæden nægter at bringe dem tilbage.

Pizza, wings og… Kahuna Burger?

Hvis du troede fajitaen var den eneste afstikker fra det klassiske sortiment, så tro om igen. I 1991 lancerede McDonald’s små personlige pizzaer. Jep, pizza på Maccen. De blev fjernet igen i 2000, primært fordi de tog for lang tid at lave – og det går jo ikke i en branche, hvor 30 sekunders ventetid føles som en time.

Der var også Mighty Wings – friterede kyllingevinger, som kom og gik. Og så var der eksotiske sager som den legendariske Kahuna Burger (ja, en Tarantino-referencen værdig), curly fries og vilde desserter som Wild Berry Pie. Tænk lige over det: På ét tidspunkt kunne du gå ind på en McDonald’s og bestille vinger, en burger med ananas og krydrede pommes i spiralform. Det er ikke længere muligt. I dag er den mest “vilde” mulighed en McChicken med ekstra mayo.

Hvor blev kreativiteten af?

Man skal ikke hade på en god Cheeseburger eller en Filet-O-Fish – de klassikere holder stadig. Men McDonald’s kunne godt trænge til lidt af den 90’er-vibe, hvor man prøvede nye ting, også selvom nogle af dem – som McSpaghetti eller McLean Deluxe (aka “The McFlopper”) – floppede big time.

For ærlig talt: Det er bedre at prøve og fejle end aldrig at prøve. 90’ernes menu var ikke perfekt, men den havde karakter. Den havde idéer. Den havde noget at snakke om.

Og i dag? Tja, den har stadig verdens bedste fries. Men vi savner altså fajitaen.