Der er noget ved krydsfeltet mellem mad og popkultur, der bare fungerer. Og lige nu er det M&M’s, der trykker speederen i bund med en ret specifik reference: The Devil Wears Prada.
Ja, den med den berømte cerulean-monolog.
En farve med attitude
Den nye limited edition-pakke er – ikke overraskende – fuldstændig blå. Ikke bare lidt blå. Hele pakken er kørt i den der karakteristiske cerulean tone, som fans af filmen med det samme vil genkende.
Det er en ret tydelig reference, og den spiller på den bølge, hvor brands i stigende grad læner sig ind i popkulturelle øjeblikke. Det handler ikke kun om produktet, men om stemningen omkring det.
Og her rammer M&M’s faktisk ret præcist.
Læs også:
Samme smag, ny indpakning
Indholdet er stadig det, man kender. Klassiske M&M’s med mælkechokolade – ingen vilde eksperimenter der. Det er i stedet hele oplevelsen omkring produktet, der er blevet opgraderet.
Det er også en strategi, man ser igen og igen: behold det genkendelige, men pak det ind i noget, der føles nyt.
Og i det her tilfælde er det mode, film og nostalgi, der smelter sammen.
Timing er ikke tilfældig
Lanceringen falder ret belejligt op til efterfølgeren til The Devil Wears Prada. Det er ikke en tilfældighed, og det er heller ikke subtilt.
Men det behøver det heller ikke være.
Det er netop den slags kobling, der gør, at produktet føles aktuelt – også selvom det i bund og grund er det samme, du altid har kunnet købe.
En tendens, der fortsætter
M&M’s er langt fra de eneste, der leger med den her tilgang. Vi har set alt fra Star Wars-menuer til musikcollabs i supermarkedet. Mad er ikke længere bare mad – det er en del af en større fortælling.
Og det er præcis det, den her lancering læner sig ind i.
Snack eller skip?
Det er måske det mest oplagte spørgsmål.
Hvis du er til samlerobjekter, popkultur eller bare godt kan lide, når snacks får lidt ekstra personlighed, så giver det mening. Hvis ikke, er det stadig bare M&M’s i en anden farve.
Men det ændrer ikke på én ting: det er en ret skarp måde at holde et klassisk produkt relevant på.
Og nogle gange er det egentlig nok.
Læs også: