Ny rekord: 28 Michelin-restauranter på ét døgn

De fleste har måske en mental liste over restauranter, de gerne vil prøve en dag. En håndfuld Michelin-stjerner her, en enkelt oplevelse der. Noget man bygger op over år.

Så er der folk som Joshua Fyksen.

Han valgte at tage den liste – og køre den igennem på ét døgn.

En rekord i den tunge ende

I maj 2025 satte Fyksen en ny Guinness World Record ved at spise på intet mindre end 28 Michelin-restauranter inden for 24 timer. Det hele foregik i New York, som i forvejen er en af de mest tætpakkede Michelin-byer i verden.

Den tidligere rekord lød på 25 restauranter. Så der var ikke bare tale om en gentagelse – men en reel opgradering.

Og det var ikke en billig omgang.

Samlet løb regningen op i omkring 1.450 dollars. Selve maden stod for knap 1.000 dollars, mens transport alene slugte næsten 500. For når du skal nå 28 restauranter på ét døgn, er metroen pludselig ikke helt hurtig nok.

Hurtige bidder i stedet for lange middage

Hvis man forestiller sig 28 lange tasting menus med vinmenu og hele pakken, så er man ret langt fra virkeligheden.

Strategien var noget helt andet.

Fyksen planlagde ruten minutiøst, gennemgik menuer på forhånd og kontaktede i nogle tilfælde restauranterne for at finde ud af, hvad der kunne serveres hurtigt. Det handlede ikke om at få den fulde oplevelse – men om at få én ret, én bid, og så videre.

I nogle tilfælde var det små serveringer. I andre tilfælde endnu mindre. Hans sidste stop bestod eksempelvis af én enkelt østers.

Kroppen skulle også være klar

Det lyder måske som en spontan idé, men det var det langt fra.

For at kunne gennemføre skulle han faktisk træne op til det. Større måltider i tiden op til, for at vænne kroppen til mængden – og derefter faste inden selve forsøget.

For selv små retter bliver hurtigt til meget, når du rammer restaurant nummer 15… og stadig har over 10 tilbage.

De steder, der blev krydset af

Listen over restauranter er ikke ligefrem kedelig.

Undervejs kom han forbi steder som Eleven Madison Park, Semma og Oiji Mi – alle blandt de mere profilerede navne i New Yorks restaurantscene. Turen startede med en tuna tostada i Brooklyn og sluttede, lidt mere afdæmpet, med den førnævnte østers.

Blandt favoritterne nævnte han selv retter som krabbesalat med æble og wasabi, en dumpling med kammusling og foie gras, samt en klassisk tortellini pomodoro.

Oplevelse vs. projekt

Der er en ret åbenlys pointe i det hele.

Det her er ikke måden, man normalt oplever Michelin-restauranter på. Det er ikke lange middage, vinmenuer og roligt tempo. Det er et logistisk projekt med fokus på tempo, planlægning og gennemførsel.

Men det ændrer ikke på, at det siger noget om niveauet. Når selv små bidder på tværs af 28 restauranter stadig står som mindeværdige, er der en vis konsistens i kvaliteten.

Og så er der selvfølgelig også bare noget fascinerende over idéen.

At tage noget, de fleste ser som eksklusivt og langsomt – og så køre det igennem i et tempo, der minder mere om en barcrawl end fine dining.