Pasta med cremet græskar
Cremet græskarsauce med brunet smør.
Græskar er en fantastisk spise til efteråret og mulighederne er uendelige til at bruge den farverige sag.
I denne omgang har jeg lavet en lækker, cremet pastaret med sauce lavet på græskar - den er blendet med brunet smør og cremefraiche, som giver en fantastisk fylde og smag.
Dernæst kommer der rosmarin og parmesanost samt lidt hvidløg - få ingredienser, utrolig stor smag!
Til formålet vil jeg anbefale en af de følgende græskar:
- Hokkaido-græskar – kendt for sin søde, nøddeagtige smag og bløde konsistens. Skallen kan spises, når den tilberedes.
- Butternut squash – sød og mild smag, ofte brugt i supper og bagværk. Har en cremet konsistens og en let nøddeagtig smag.
Opskriften er simpel og nem at lave, og så har du mulighed for alternativt at lave en stor portion og fryse saucen ned - så skal den blot tø op og lunes igen, inden den røres i pasta.
I forhold til hvilken slags pasta, du skal bruge til formålet, så er det en opskrift, hvor du kan vælge lige den type pasta eller spaghetti, du ønsker.
Det er en ret cremet sauce, så den egner sig godt til pasta og eksempelvis rigatoni.
Fang opskriften nederst i artiklen!
Pasta med cremet sauce af græskar
Brunet smør og hokkaido!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ingredienser
- 400 gram pasta eller spaghetti
- 400 gram hokkaido-græskar, tern
- 2 spsk. cremefraiche (jo, federe, jo bedre!)
- 70 gram smør
- 2 fed hvidløg
- ½ tsk chiliflager, kan undlades
- 2 spsk. frisk rosmarin
- 80 gram parmesan, revet
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 220 grader varmluft. Skyl din hokkaido, fjern kernerne og skær det i mindre tern. Hæld lidt olivenolie over samt salt og bag det i ovnen i ca. 20 minutter, eller indtil de er møre.
- Mens græskaren bager, smelter du smørret i en lille gryde ved høj varme - mens det bruser op, rører du af og til med en gaffel, indtil bundfaldet er brunet og du nu har smagfuld brunet smør. Stil til side.
- Når græskar er bagt, sætter du vand over til pastaen. Hæld græskarternene i en skål, tilføj brunet smør og cremefraiche - blend det til en cremet masse.
- Hæld lidt olie på en pande - riv dine hvidløg og svits dem let, sammen med lidt chiliflager. Hæld nu græskarmassen på og lad det simre, mens pastaen koger.
- Tilføj finthakket frisk rosmarin samt revet parmesan - tilføj også en grydeskefuld kogevand, som får saucen til at creme endnu mere sammen.
- Få minutter inden pastaen er færdig, dræner du vandet fra og hælder pastaen i saucen. Lad det simre, indtil pastaen af færdig.