Madnyheder

Pil mange hvidløg på én med et simpelt skærebræt-trick

Slip for bøvl.

Vi siger det bare: Der findes næsten ikke noget mere irriterende i køkkenet end at pille hvidløg. De der små, papirstynde hinder klistrer sig til fingrene som gæld til et kviklån, og efter fem fed lugter du som en middelhavstaverna på en varm dag.

Men hey – du skal ikke længere stå og fedte rundt med neglen for at få skindet af. Der findes et trick, som kræver nul gadgets og kun to ting, du allerede har i køkkenet: to skærebrætter og en smule aggression.

Sådan piller du hvidløg med to skærebrætter

  1. Start med at brække feddene fra hinanden.
  2. Smid dem på det ene skærebræt.
  3. Læg det andet skærebræt ovenpå og tryk godt til. Tænk: “manden der står bag i køen og ånder mig i nakken”-vred.
  4. Løft det øverste bræt – og voila: Hvidløgsfeddene er mast let, og skallen falder nærmest af sig selv.

Nogle af dem kræver stadig et lille nap med fingrene, men det går meget hurtigere end at stå og fedte med hvert enkelt fed.

Andre hurtige hacks, hvis du er træt af hvidløgssnask

Hvis du ikke lige har to skærebrætter klar (eller bare elsker køkkengadgets), så er der andre tricks:

  • Ryst dem i et glas eller en plastikbøtte – bare giv dem en god omgang i 30 sekunder.
  • Mikroovn i 15-20 sekunder – varmen løsner skindet, og det glider lige af.
  • Kog i 1 minut – måske lidt overkill, men det virker.
  • Lynmose i en frysepose med kagerulle – aggressiv, men effektiv.

Hvad så når du har pillet dem?

Så går vi all in. Brug de mange fed i en:

  • Garlic butter til bøf, rejer eller burger.
  • Hvidløgssuppe – ja, det findes, og ja, det smager sindssygt godt.
  • 40-fed-hvidløgspasta (seriøst, prøv det).
  • Caesar-dressing fra bunden – ægte mandesalat.
  • Hvidløgsbrød i ovnen med smør, persille og masser af smeltet ost.

Kort sagt: Nu er du fri for at hade forarbejdet, og du kan trygt læsse op med hvidløg, som var det fredag i Netto.