Pommes Allumettes
Tændstik-pommes frites!
Pommes frites findes i mange forskellige afskygninger, og jeg lægger ikke skjul på, at jeg har en kæmpe kærlighed til kartofler!
Så jeg finder altid nye måder at lave dem på - denne gang er jeg dog gået i de gamle, franske kogebøger og fundet en klassisk teknik.
Den går under navnet Pommes Allumettes og bliver tit herhjemme omtalt som tændstik-pommes frites.
Fordi - ja, du gættede rigtigt - de har en størrelse a la en tændstik!
Ved at lave disse fritter, skærer du drastisk ned på tilberedningstiden og op for sprødheden - de kan enten bages som enkelte pommes frites, eller du kan lave en slags 'fuglerede' med dem.
De er perfekte til at hatfuld sovs på en tallerken eller som små snacks til dip.
En håndfuld af gangen, tak!
Fang teknikken herunder:
Pommes Allumettes
Tændstik-pommes frites!
2 portioner
45 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion
Ventetid: 30 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 2 stk bagekartoffel
- 400 ml fritureolie/solsikkeolie
- 2 tsk groft salt
Fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne og skær i tynde skiver på langs - en tykkelse på ca. 2-3 mm. Hver skive bliver så skåret i pommes frites, som har en højde og bredde på 2-3 mm. Trim kanterne til, hvis du vil have ensformige fritter. Læg dem i en skål med rigeligt koldt vand - lad dem trække stivelse ud i 20-30 minutter, hvor du skifter vandet og skyller dem en enkelt gang i ventetiden.
- Varm olien op til 180 grader - test med et par enkelte fritter for at se, om olien er varm. Når den er klar, steger du dem i portioner - nok omkring 3-4 omgange, så du hverken afkøler olien for hurtigt eller får det til at bruse over. Det handler om at holde den rette temperatur. Er den for kold, bliver de slatne og oliedruknede - er den for varm, bliver de svedne.
- I takt med at du steger dem, lægger du dem op på en tallerken med fedtsugende papir med en hulske - ca. 1-2 minutter pr. omgang fritter. Drys med salt og server!