Mandekogebogen

Pumpkin Pie Brownies

Brownie til efterår!

En god brownie går man aldrig galt i byen med - men hvis man lige skal lave en luksusversion af den, så kan man fylde alskens lækre topping på den!

Og jeg har leget lidt med konceptet om en efterårsudgave af brownie - som går under navnet Pumpkin Pie Brownies.

I al sin enkelthed svampet lækker brownie toppet med en cremet, julekrydret pumpkin pie-masse.

Smagfuldt, snasket og lækkert. Det er utroligt nemt at lave og tager ingen tid.

En god kage, der lige giver en ekstra wow-effekt både på smag og udseende.

Fang teknikken herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Pumpkin Pie Brownies

Brownie til efteråret!

0 portioner 1 time
Forberedelse: 20 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 40 minutter
Ca. kcal pr. portion

Ingredienser

Pumpkin Pie-topping
  • 400 gram græskar (gerne hokkaido eller butternut)
  • 50 gram brun farin
  • 1 dl yoghurt el. piskefløde
  • ½ tsk fint salt
  • 1 tsk ingefær, stødt
  • ½ tsk nelliker, stødt
  • ½ tsk kardemomme, stødt
  • 2 tsk kanel, stødt
  • 3 stk æg
  • 150 gram sukker

Brownie
  • 100 gram mørk chokolade
  • 80 gram hasselnødder
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 150 gram hvedemel
  • 200 gram sukker
  • 3 stk æg
  • 150 gram smør

Fremgangsmåde

  1. Start med græskar-delen, da den tager længst tid. Skær stilk af din græskar, fjern kernerne og skær dem i tern. Drys med lidt sukker og bag dem 25-30 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. Lad det køle af, mens du forbereder resten - lad ovnen være på 200 grader.
  2. Lav nu brownie-basen - smelt smør og chokolade en gryde ved svag varme. Mens det gør det, pisker du æg og sukker til en luftig masse. Når smørchokoladen er smeltet og kun lun, piskes den i æggemassen. Si nu hvedemel og kakaopulver ned i dejen og vend det sammen med en dejskraber. Hak dine hasselnødder groft og vend dem i dejen.
  3. Find en firkantet form på ca 20x30 cm (plus-minus, bare ikke meget større), for den bagepapir og hæld browniemassen i.
  4. Når græskar er let afkølet, blendes det til en puré sammen med yoghurt eller piskefløde. I en anden skål blander du æg, sukker og krydderierne sammen - pisk det luftigt. Pisk til sidst/blend græskar ind i blandingen.
  5. Nu skal vi gerne have de to lag flot adskilt, så derfor duer det ikke, at man bare fyrer den rå græskardej ovenpå den rå browniedej - den bedste måde at fordele det jævnt på, er ved at hælde græskarmassen i en pose/sprøjtepose og så klippe et lille hul i hjørnet. Så kan man portionere et jævnt lag i et dette tempo henover den rå browniedej.
  6. Stil den i ovnen og bag den ca. 25-28 minutter alt efter temperament på din ovn. Lad dem stå og sætte sig i 20-30 minutter, inden du skærer dem ud.
Del

Seneste nyt

ANNONCE