Så mange gram matcha skal du bruge til en latte
Grøn smag i kaffen!
Du har måske set det på Instagram – det dér grønne stads, som folk pisker sammen i små skåle, hælder i glas og topper med mælk, som om det var flydende zen. Matcha. Men det er ikke kun for yogatyper og caféhipstere. Faktisk kan en god matcha latte være det perfekte alternativ til kaffe – især hvis du er typen, der får svedige håndflader og hjertebanken efter én americano for meget.
Læs også: Sådan booster du din østers-oplevelse
Men hvor meget matcha skal der egentlig i sådan en latte? Spoiler: mindre end du tror.
Den gyldne matcha-formel
Hvis du vil lave en matcha latte, der smager godt – ikke for bitter, ikke for svag, men lige tilpas – så handler det om balance. Den gyldne regel lyder:
-
3 gram (ca. 1½ teskefuld) matcha
-
100 ml varmt vand
-
100 ml mælk (eller plantemælk, hvis du kører den vej)
Det giver dig en klassisk, regulær latte-størrelse. Vil du op i XL-segmentet (du ved, morgenmads-kaffebøtten), så gå med:
-
4 gram (2 teskefulde) matcha
-
100 ml vand + 200 ml mælk
Det er her, mange fucker op og smider 5-6 gram i, fordi "det ser så lidt ud." Men matcha er kraftigt. For meget, og du får en smag der minder mere om alge-tang end om luksus.
Sådan laver du den (uden klumper og bitterhed)
Første skridt: Sigt dit matcha-pulver. Ja, det virker nørdet, men det fjerner klumperne og giver dig en blød, cremet tekstur. Pisk det derefter med det varme vand – og her er tricket: brug vand, der ikke koger. Hold dig omkring 80°C. Alt over det, og matcha smager som bitter grøn sæbe.
Pisketeknikken? Glem cirkler – det skal være frem-og-tilbage bevægelser, lidt som at banke frustration ud i en skål. Brug gerne en bambuspisker (chasen), men en almindelig lille piskeris eller elektrisk mælkeskummer virker også fint.
Når matchaen skummer let, er den klar. Tilsæt varm (eller kold, hvis du laver is-latte) mælk. Smag til – og her må du gerne være lidt sød ved dig selv. Honning eller agavesirup er perfekte matchmakere.
Hvorfor overhovedet vælge matcha?
Matcha indeholder koffein, men det er ikke en crash & burn-type som kaffe. Det frigives langsommere, og takket være stoffet L-theanin, giver det en mere balanceret energi. Du bliver ikke shaky, bare skarp.