Pumpkin spice. Bare navnet får nogle til at tænke på bløde halstørklæder, alt for søde kaffer og folk, der tager selfies med blade i håret. Men lad os lige få én ting på det rene: Pumpkin spice er ikke bare noget Starbucks fandt på. Det er en klassisk krydderiblanding, der har rødder i amerikansk bagetradition – og den har intet med selve græskarret at gøre.
Så ja – du kan lave den selv. Hurtigt. Billigt. Og med langt bedre smag end det, du hiver ned fra supermarkedshylden.
Hvad er pumpkin spice egentlig?
Det er en varm og aromatisk krydderiblanding, der traditionelt bruges i bagværk som pumpkin pie, banana bread, muffins – og ja, den famøse latte. Smagen? Tænk jul, efterår og søde krydderier med et lille skud varme.
Den klassiske opskrift bruger:
- Kanel
- Ingefær
- Muskatnød
- Nellike
- Allehånde
Og nej – der er ikke græskar i. Pumpkin spice handler om at krydre græskartærten, ikke efterligne den.
Læs også:
Sådan laver du din egen pumpkin spice
Tag en skål frem og bland følgende:
- 3 spsk stødt kanel
- 2 tsk stødt ingefær
- 2 tsk stødt muskatnød
- 1½ tsk stødt allehånde
- 1 tsk stødt nellike
Rør det hele godt sammen, hæld det på et lille glas – og du er kørende. Du kan selvfølgelig justere efter smag. Vil du have den mere krydret? Skru op for nellikerne. Vil du have den mildere? Skru ned for allehånden.
Hvad kan du bruge det til?
Alt, der kan tåle lidt varme og sødme. Eksempler:
- Drys det i din kaffe, kakao eller smoothie
- Brug det i pandekagedej eller vafler
- Bag bananbrød, muffins eller småkager med det
- Vend det i græsk yoghurt med honning og nødder
- Giv græskarpuré, havregrød eller endda ristede mandler et efterårstvist
Og hvis du virkelig er klar på at gå all in: Lav en hjemmelavet pumpkin spice syrup med sukker, vand, krydderiblanding og en smule vanilje – perfekt til din egen latte eller cocktail.
Læs også: