Du kender det: Du står med morgenkaffen, klar til at lave en solid omgang røræg, og så spotter du dem. De små, sortbrune irriterende sataner, der marcherer hen over køkkenbordet som om de ejer stedet. Myrer. Og de har slet ikke tænkt sig at flytte ud igen – medmindre du giver dem en grund.
Og her kommer et lille husråd ind i billedet, som både lugter godt og kræver minimal indsats: Kanel.
Kanel – det dufter af jul og sejrer over myrer
Det lyder næsten for hyggeligt, men den er god nok. Kanel – nærmere bestemt kanelolie – forvirrer myrerne og får dem til at smutte et andet sted hen. Ikke fordi det slår dem ihjel, men fordi det fucker med deres interne GPS. Og det er præcis dét, vi vil opnå.
Løsningen? Smid et par dråber kanelolie i din gulvspand og giv køkkenet og indgangspartiet en tur med moppen. Ikke alene slipper du for myrer – dit hjem kommer også til at dufte som et nybagt kanelsnurre-bageri. Win-win.
Har du ikke kanelolie? Så brug stødt kanel i vandet. Det virker mindre effektivt, men stadig godt nok til at få myrerne til at tænke sig om en ekstra gang, før de invaderer dit køkken.
Bordpladerne? Dem tager vi med sprayflasken
Hvis myrerne også har fundet vej til køkkenbordet, kan du blande lidt kanelolie med vand i en sprayflaske. Giv den et ryst og sprøjt løs på bordplader, hjørner og dørkarme. Har du ikke olie, så brug stødt kanel eller smid et par hele kanelstænger i vandet og lad det trække – som en slags “kanel-te til myreforsvar”.
Når du er færdig med at jage småkravl væk, kan du faktisk bruge samme blanding som en DIY allround rengøringsspray. Dufter langt bedre end de fleste af de der kemikalie-heavy supermarkedsprodukter.
Alternativet til dem der hader at gøre rent
Lad os være ærlige – mopping og spraying er ikke alles kop te. Heldigvis er der en doven løsning også: Læg et stykke køkkenrulle eller avispapir ved døråbningen og drys godt med stødt kanel på. Eller læg et par hele kanelstænger direkte på papiret. Du kan også fugte papiret med kanelvand og lade det ligge som en “du må ikke gå her”-zone.
Bare én advarsel: At bage kanelsnegle i håb om at skræmme myrerne væk virker ikke. De kommer højst sandsynligt bare tilbage for at tage del i festen.
Læs også: