Protein er blevet ernæringens rockstjerne. Proteinbarer, proteinpulver, protein-sodavand og cottage cheese i alt fra morgenmad til dessert. Også selvom du hverken træner hårdt eller forsøger at bygge en krop som en Marvel-skuespiller, er budskabet det samme overalt: Mere protein er bedre. Men det er ikke hele sandheden. For nogle ender proteinboomet faktisk med at give flere problemer end fordele.
Når du spiser mere protein, end kroppen har brug for, kan det give en række ret konkrete bivirkninger. Især på den korte bane er maven ofte den første, der siger fra. Oppustethed, mavepine, forstoppelse eller diarré er klassiske tegn. Protein er generelt tungere at fordøje end kulhydrater, og hvis det samtidig skubber fiberrige fødevarer som grønt, frugt og fuldkorn ud af kosten, bliver fordøjelsen hurtigt presset.
Derudover kræver kroppen mere væske for at omsætte protein. Mange oplever derfor tørst eller let dehydrering, uden helt at forstå hvorfor. Og ja – dårlig ånde kan også være en del af pakken. Den såkaldte keto-ånd opstår, når kroppen begynder at forbrænde fedt i stedet for kulhydrat, hvilket ofte sker på proteinrige og kulhydratfattige kostplaner.
Protein forbindes ofte med vægttab, men her kan det også gå den modsatte vej. Spiser du mere protein, end du forbrænder, tæller kalorierne stadig. Resultatet kan derfor være vægtøgning, selvom kosten føles “sund”.
Når kroppen arbejder på overtid
På længere sigt kan et konstant højt proteinindtag belaste både nyrer og lever. Kroppen skal nemlig arbejde hårdere for at nedbryde og udskille overskydende protein. For raske mennesker er det sjældent et akut problem, men har du eksisterende nyreproblemer, bør alarmklokkerne ringe lidt højere.
Valget af proteinkilder spiller også ind. Meget animalsk protein – især rødt og forarbejdet kød – indeholder store mængder mættet fedt. Det kan over tid øge risikoen for forhøjet kolesterol og hjerte-kar-problemer. Protein i sig selv er ikke fjenden, men ensidighed er sjældent en god idé.
Læs også:
Hvor meget protein har du egentlig brug for?
Der findes ikke ét magisk tal, der passer til alle. Behovet afhænger af kropsvægt, aktivitetsniveau og livsstil. En ofte brugt tommelfingerregel er cirka 0,36 gram protein per pund kropsvægt om dagen for personer med et stillesiddende liv. Det svarer til omkring 54 gram protein dagligt for en person på 68 kilo.
Træner du meget, er gravid eller lever meget aktivt, kan behovet være højere. Men indtag på over 1 gram protein per pund kropsvægt betragtes generelt som unødvendigt højt for de fleste. Samtidig anbefales det, at maksimalt 35 procent af dagens kalorier kommer fra protein, og at indtaget fordeles jævnt over dagens måltider i stedet for at blive presset ind på én gang.
Forskning viser i øvrigt, at mange allerede får rigeligt – især mænd i alderen 19 til 59 år. Med en varieret kost, der indeholder kød, fisk, æg, mejeriprodukter, bælgfrugter og nødder, er der sjældent behov for ekstra tilskud.
Protein er vigtigt. Men mere er ikke altid bedre. Og kroppen er ofte bedre til at fortælle sandheden end de nyeste trends på sociale medier.
Læs også: