Travl hverdag skubber danskerne mod take away – og dårlig samvittighed følger med

Ambitionerne fejler som regel ikke noget, når det kommer til aftensmaden. De fleste vil gerne stå i køkkenet, hakke grøntsager og servere noget, der både er sundt, hjemmelavet og lidt mere tilfredsstillende end endnu en hurtig løsning fra en app. Men virkeligheden har det med at spænde ben. En ny undersøgelse viser, at danskernes gode intentioner ofte bliver overhalet indenom af en travl hverdag, hvor tiden ganske enkelt ikke slår til.

Resultatet er en stigende tendens til at vælge take away eller færdigretter – også selvom det ikke var planen.

Når hverdagen rammer

Undersøgelsen, som er foretaget af YouGov for HelloFresh, tegner et ret genkendeligt billede af danskernes aftensmadsvaner. Mange vil gerne lave mad fra bunden, men ender alligevel med at trykke “bestil igen” på deres foretrukne take away.

Faktisk svarer en stor del af danskerne, at de ofte vælger de nemme løsninger, selvom de hellere ville lave maden selv. Det handler ikke nødvendigvis om dovenskab, men snarere om logistik. Arbejde, afhentning, fritidsaktiviteter og en kalender, der er pakket til bristepunktet, efterlader ikke meget overskud til at stå og eksperimentere med nye opskrifter.

Især de yngre aldersgrupper og børnefamilier mærker presset. Her er det ikke kun energiniveauet, der er lavt sidst på dagen – det er hele kabalen, der skal gå op.

Den dårlige samvittighed lurer

Selvom det er nemt at vælge take away, er det ikke altid lige tilfredsstillende bagefter. Undersøgelsen viser, at hele 60 procent af danskerne får dårlig samvittighed, når de springer madlavningen over.

For nogle handler det om sundhed. Om følelsen af at gå på kompromis med det, man egentlig gerne vil spise. For andre er det økonomien, der nager. Take away løber hurtigt op, og det kan mærkes på budgettet – især hvis det bliver en fast løsning flere gange om ugen.

Derudover peger flere også på madspild som en irriterende bivirkning. De gode intentioner om at lave mad betyder ofte, at der bliver handlet ind – men hvis planerne ændrer sig, ender råvarerne med at ligge ubrugt.

Små ændringer kan gøre forskellen

Selvom billedet måske virker lidt opgivende, peger undersøgelsen også på nogle ret konkrete løsninger. Mange danskere efterspørger først og fremmest kortere tilberedningstid. Mad, der kan laves hurtigt uden at føles som et kompromis.

Planlægning spiller også en rolle. Når måltiderne er tænkt ind i ugen på forhånd, bliver det lettere at holde fast i intentionerne. Samtidig er der en tydelig efterspørgsel på inspiration – hvad skal man egentlig lave, når man står der klokken 17:30 uden idéer?

Det sociale element fylder også. Madlavning behøver ikke være en solo-opgave, og for nogle kan det gøre en forskel at gøre det til en fælles aktivitet.

Kampagne vil have danskerne tilbage i køkkenet

I forsøget på at skubbe danskerne lidt tilbage mod komfuret lancerer HelloFresh en ny kampagne med skuespiller Iben Hjejle i front. Med en blanding af humor og en kærlig prikken til danskernes undskyldninger skal hun fungere som en slags guide gennem hverdagsmadlavningen.

Kampagnen byder blandt andet på en opskriftsserie i podcastformat og en “undskyldningsgenerator”, der leger med de klassiske forklaringer på, hvorfor man ikke lige fik lavet mad den dag.

Om det er nok til at ændre vanerne, er svært at sige. Men det rammer i hvert fald ned i en problemstilling, som de fleste danskere kan nikke genkendende til: kampen mellem ambitionerne i køkkenet og en hverdag, der sjældent går helt efter planen.