Andet

Beriget morgenkaffe: Nespresso har lanceret nye kaffekapsler med ekstra koffein

Ekstra smæk på til at komme op i omdrejninger!

Hvis du er typen, der enten har svært ved at komme ud af sengen om morgenen eller elsker en kop kaffe med ekstra smæk på smagen?

Så er der godt nyt til dig fra Nespresso – de har netop lanceret en helt ny kollektion af 'berigede' kaffevarianter.

De går under navnet Coffee+ og omhandler en række kaffekapsler i tre forskellige varianter – Melozio GO samt Stormio GO som begge byder på 200 mg mere koffein pr. kaffekop end den gennemsnitlige kop kaffe, og Ginsing Delight, som er infuseret med ginseng.

Smagsmæssigt rammer GO-kollektionen en rigtig fin og velafbalanceret kaffe lavet på Arabica-bønner, som har fået en gevaldig opgradering på smagsprofilen – den er meget mere intens, bitter og dyb i smagen, men har også en lækker sødme, som gør kaffekoppen til en fyldig og cremet smagsoplevelse. Det er en kaffe, som 'rammer' ret hurtigt på friskhedsgraden og er derfor perfekt som morgenkaffe, når man skal i gear ret hurtigt. 

En skøn lille tilføjelse til sortimentet til dem, der gerne vil have lidt ekstra power i hver enkelt kop kaffe.

Du kan finde hele sortimentet på Nespresso.com – kapslerne koster 12,29 kroner pr. kapsel.