Den perfekte vandmelon: Sådan finder du en moden vandmelon hver gang
Vigtige tricks til at vælge den rette vandmelon!
Hvordan vælger man den perfekte vandmelon i supermarkedet? Herunder finder du de nemmeste måder at finde en moden vandmelon.
Hvis du er typen, der elsker en god vandmelon, som er saftig, rød, sprød og sød i smagen - så ved du også godt, at det kan være en besværlig opgave at finde den perfekte vandmelon.
Du har uden tvivl også stået mange gange hjemme i køkkenet med et skuffet blik, når du åbner en halv-rådden eller smagsløs melon på køkkenbordet.
Enten er den helt blød i midten, melet, let hvid i farven eller noget helt fjerde - eller også finder du den helt perfekte vandmelon.
Og den sidstnævnt er en ting, vi gerne vil gøre succes-raten lidt højere på med disse tricks!
Tankegangen bag tricks til at finde den perfekte vandmelon kom egentlig fra dengang, jeg lavede min guide til dyrkning af vandmelon i Danmark - der har man ikke mange skud i bøssen at tage fejl med, når man har puslet og plejet om sin lille vandmelon i flere måneder!
Så derfor kan jeg lave denne guide, som hjælper dig ret godt i mål med missionen om den perfekte melon.
Det er faktisk ikke så svært - og med denne gang guide vil jeg tro, at du som minimum kan ramme plet ved 8-9 ud af 10 gange!
Man skal nemlig huske på, at vandmelon og meloner generelt er nogle af de frugter, som IKKE eftermodner, når de bliver plukket. De går bare langsomt i forrådnelse.
Herunder får du mine tricks og tips til at finde den rigtige, modne vandmelon!
1) Kig på farven
Alt efter hvilken vandmelon du køber, så skal du som det første kigge på farven. Langt de fleste vandmeloner er grønne - enten helt mørkegrønne ensfarvede, eller tofarvede med en lysegrøn og mørkegrøn farve. Ved den mørkegrønne, skal den gerne have en kraftig farve og ved den tostribede, skal kontrasten mellem den lysegrønne og mørkegrønne være meget tydelig. Er den derimod bleg, kan det betyde, at den blev plukket for tidligt og dermed ikke har nået at modne ordentligt.
2) Den gule plet
De fleste konventionelle vandmeloner i supermarkedet er dyrket, så de har haft en enkelt side, der altid har ligget ned mod jorden - den har ikke fået sol og er dermed uden farve. Her skal du sikrer dig, at farven er helt gul - er den hvid, hvidlig eller bleg, så er vandmelonen ikke moden endnu.
3) Vægten kontra størrelsen
En vandmelon skal føles rigtig tung kontra sin vægt - men på den måde, at uanset størrelsen, så skal du gerne blive let 'overrasket' over, hvor tung den er. Det betyder, at den har nået at opsamle mest mulig saft og kraft under sin modning og er fuldendt i sin modningsperiode.
4) Den obligatoriske - lyder den hul?
Det er den mest klassiske, og til dels også den mest irriterende, da lyden 'hul' kan fortolkes på mange måder. Men ikke desto mindre er dette et af de vigtige ting, da man kan vurdere meget ud fra denne.
Når du banker let på skallen, skal den, som nævnt, lyde lidt hul - eller rettere 'sprød' på den måde, at lyden bliver sendt igennem ensformigt frugtkød.
Jeg plejer at tænke det som, hvis et dyr sender en sonar ud i rummet for at se, om den støder på nogle fjender eller objekter. Støder sonaren på noget, sender den signalet tilbage. Og det samme sker, hvis du eksempelvis har en melet vandmelon i hænderne med en blød midte - lyden af din kno, der banker mod skallen vil hurtigt stoppe og lyde flad eller 'slasket', da den støder mod den vandige, melede plet.
Så - den skal lyde hul, sprød og virke spændstig!
5) Symmetri
En anden vigtig ting er, at vandmelonen skal være symmetrisk i sin form - hvad enten den er helt cirkulær eller oval. Den må ikke for skæv i sin form, da det kan indikerer en dårlig frugt fra frugtsætningen, som aldrig rigtig haft evnen til at modne.
6) Hav sæsonen in mente
Selvom vi får importeret vandmeloner fra udlandet, så er der tit et lille udsving i kvaliteten, når du bevæger dig uden for den 'officielle' sæson - den ligger mellem april til oktober. Deriblandt finder du de bedste vandmeloner, hvor disse tips og tricks har størst succesrate.
Med disse tips i baghovedet er du bedre udrustet til at kunne gå til grønthandleren eller i frugtafdelingen i supermarkedet og vælge den rigtige vandmelon!
God jagt!
Sådan finder du den perfekte vandmelon
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 0 minutter
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Se hele guiden oppe i artiklen! 1) Kig på farven.
- 2) Den gule plet
- 3) Vægten kontra størrelsen
- 4) Den obligatoriske - lyder den hul?
- 5) Symmetri
- 6) Hav sæsonen in mente