Mandekogebogen

Her er de danske Michelin-restauranter 2020

Stjerneregn og Alchemist i front.

I går blev årets Michelin-stjerner uddelt, og Rasmus Munk med sit blot 7 måneder gamle projekt, Alchemist (2.0) har fået to stjerner - og Eric Vildgaard og co. i Gentofte på Restaurant Jordnær har også hevet den anden stjerne hjem. 

Den nordiske Michelin-guide, som dækker Danmark (inklusive Færøerne), Finland, Island, Norge og Sverige, byder i 2020-udgaven på i alt fire nye tostjernede restauranter. Foruden  Alchemist og Jordnær i Danmark, fik Aloë i Ålvsjö uden for Stockholm, som er drevet af vennerne Daniel Höglander og Niclas Jönsson, og RE-NAA i norske Stavanger, der ledes af Sven Erik Renaa, også to stjerner.

”Selv om de hver især er meget forskellige, så deler de fire nye tostjernede restauranter i den nordiske guide alle en passion for råvarerne og sæsonens variation. Alchemist med en 50+ retteres oplevelse fuld af originalitet, Jordnær med sine vellavede og delikate retter, Aloë med sin forening af smage fra hele kloden og Re-Naa med et fokus på præcis og kreativ madlavning,” forklarede Gwendal Poullennec ved offentliggørelsen af de fire nye tostjernede restauranter.

Herunder ser du listen over, hvordan de danske Michelin-stjerner ellers blev fordelt:

ANNONCE
Michelin 2020 (DK)

***:

Geranium, København

**:

Alchemist, København (efter blot 7 måneder)

Jordnær, Gentofte (fra én til to stjerner)

AOC, København

Henne Kirkeby Kro, Henne

Kadeau, København

Noma, København

Koks, Færøerne

*:

108, København

Kong Hans Kælder, København

Clou, København

Formel B, København

Kiin Kiin, København

Kokkeriet, København

Marchal, København

Relæ, København

Søllerød Kro, Holte

Alouette, København

MeMu, Vejle

Kadeau, Bornholm

Slotskøkkenet på Dragsholm Slot, Hørve

Ti Trin Ned, Fredericia

Domestic, Aarhus

Restaurant Frederikshøj, Aarhus

Gastromé, Aarhus

Hotel Frederiksminde, Præstø

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce