Aftensmad
Langtidsstegt flæskesteg
Saftig flæskesteg med sprød svær!
Saftigt kød og sprød svær på din flæskesteg?
Så skal du prøve langtidsstegt flæskesteg – det er en simpel opskrift, hvor man med et par simple tricks opnår en solid saftighed i kødet og boblende sprøde svær på toppen.
Det er som altid lige at finde den rette tilgang, så man kan få alle elementerne til at spille på den udskæring.
Jeg har altid været meget lidt vanskelig, når det kommer til en flæskesteg – jeg kommer fra det vestjyske, hvor det er kutyme at gennemstege en flæskesteg, og gerne lidt længere tid i ovnen for at tilgodese sværene frem for saftigheden – så jeg er svær at skuffe, når det kommer til den kære sprøde gris.
Men ikke desto mindre er jeg godt klar over, at målet jo er at finde den perfekte mellemvej, hvor man har saftig kød og sprød svær.
Og så er det en god idé at afprøve teknikken langtidsstegt flæskesteg!
Til at afprøve teknikken har jeg haft fingrene i en krogmodnet flæskesteg fra Dyrbar, som er saftig, mør, smagfuld og med en masse fedt til at give smag til kødet.
Ved langtidsstegt flæskesteg får stegen lov til langsommeligt at komme op i temperatur, og derefter får én med nakken, når den have sværene til at blive sprøde.
Med denne teknik opnår du et solidt resultat, som gør, at kødet forbliver saftigt og toppen bliver sprød – vil du være på den helt sikre side, så kan du vælge at bruge et stegetermometer og holde øje med stegen.
Som med så mange andre udskæringer kan man aldrig skære alle stegetider over én kam – men med denne guide kommer du rigtig langt!
Fang opskriften herunder:
Hvordan får jeg sprøde svær på min flæskesteg?
Tjek sværene efter og snit dem dybere, hvis de ikke er helt nede i fedtet – men pas på med IKKE at skære ned i kødet. Tag dig god tid til at gnide salt ind i mellem rillerne i sværen.
Skold eller ‘kog’ sværene som det første, når stegen skal steges. Det er med til ikke bare at gøre dine flæskesvær sprøde, men at få dem til at boble op.
Hvilken udskæring bruger man til flæskesteg?
Kamsteg er den klassiske, men også den, som tit kan steges tørt – bruger du i stedet ribbensteg, så rummer de tit så meget fedt, at du næsten ikke kan gå galt i byen. Der er dog mindre kød på – så det er en smagssag! Men teknikken med langtidsstegt flæskesteg kan bruges til begge udskæringer.
Hvilken kernetemperatur skal jeg stile efter?
Hvis du bruger stegetermometer, vil jeg anbefale, at du rammer omkring de 64-66 graders kernetemperatur, før du skruer op for at gøre sværen sprød. Så vil du have bedre held med, at den ikke steger for meget videre, når den skal hvile.
Hvordan laver man sovs af flæskesteg?
Man smider løg, gulerødder og laurbærblade i fadet med flæskestegen og holder kogende vand ved – denne base danner grundlag for sovsen, når flæskestegen ‘sveder’ og steger masser af saft og kraft ned i væsken.
Hvorfor får jeg ikke sprøde svær på min flæskesteg?
Der er mange tricks og faldgruber. Evnen til at få sprød svær kan eksempelvis mindskes, hvis stegen har været frosset, og hvis man har skåret for dybe snit i sværen, kan kødsaften stige op og spolere muligheden. Kig sværene efter og se, hvor dybe snit, der er – og i værste tilfælde kan man vælge at give den varmluft med grillfunktion til sidst for at få dem til at boble op, selvom det kan gå udover saftigheden i kødet.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Flæskesteg/Ribbensteg
1600 gram
Salt
1 spsk.
Løg
2 stk
Gulerod
2 stk
Laurbærblade
3 stk
Vand
600 ml
Fremgangsmåde
Læs også: