Mandekogebogen

Lav den nemmeste salatdressing med syltevand fra syltede agurker

Smagfuld booster.

Vi kender det alle sammen – man har tømt glasset for syltede agurker, burgeren eller hotdoggen er pimpet færdig, og hvad sker der så? Hele molevitten med den grønne lage ryger direkte i vasken. Men her laver du en klassisk fejl. For den salte, sure og krydrede pickle juice er nemlig en skjult guldgrube, når det kommer til at give din salat dressing-game en seriøs opgradering – og det kræver nærmest nul indsats.

Læs også: Nemt trick til sprøde pomfritter i ovn

Hvorfor smide smagen ud?

Det geniale ved pickle juice er, at den allerede er pakket med krydderier og smagsgivere. Det er ikke bare salt og eddike, vi snakker om her. Der gemmer sig ofte alt fra sennepsfrø, dild, koriander, peberflager og måske endda lidt hvidløg eller ingefær i lagen. Altså en slags færdiglavet marinade eller base til dressing, der står og venter på at blive brugt – helt uden at du behøver måle op og lege kok med krydderihylden.

Sådan laver du den nemmeste pickle dressing

Det kræver ikke mere end 3 minutter og en smule god vilje:

  1. Tag resten af din pickle juice og hæld den i en blender eller rysteglas.

  2. Tilsæt lidt olie – gerne en neutral en, eller olivenolie hvis du vil give den lidt mere karakter.

  3. For at få en lækker cremet konsistens og få olien og eddiken til at lege pænt sammen, kan du tilsætte en skefuld Dijon-sennep (den virker som naturlig emulgator) og eventuelt en smule tahin, hvis du vil have et ekstra cremet touch.

  4. Blend eller ryst løs – og bum, du har en sprød, krydret og vildt smagfuld dressing klar.

Bonus: Flere muligheder med pickle juice

Hvis du har lyst til at eksperimentere, kan du også bruge pickle juice som marinade til kylling (seriøst, prøv det!) eller give dine kartofler et syrligt spark i kogevandet. Men den hurtige salatdressing er et oplagt sted at starte – især når du ikke gider piske sammenhængende olie-eddike-dressinger og jagte 10 forskellige krydderier.

Så næste gang du står med et tomt glas syltede agurker, så stop op, smag på lagen og tænk: "Hey, det her er jo salatdressing på flaske!" Din salat vil takke dig.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce