Lavazza lancerer forfriskende iskaffe-serie inspireret af italienske caféklassikere
Lavazza er på banen med iskaffe.
Danskerne har for alvor taget iskaffen til sig, og nu giver Italiens mest ikoniske kaffemærke, Lavazza, deres bud på den perfekte kolde kaffedrik. Med over 130 års ekspertise inden for espresso præsenterer Lavazza tre nye varianter af iskaffe, der bringer ægte italiensk kaffekultur direkte til køledisken.
Tre varianter – én autentisk kaffeoplevelse
Den nye serie består af tre velkendte caféklassikere:
- Cappuccino – En cremet og fløjlsblød iskaffe med noter af kakao og en fyldig smag af 100% arabicabønner. Perfekt til dem, der ønsker en rig smagsoplevelse med en afrundet sødme.
- Caffé Latte – En blød og afbalanceret kombination af espresso og mælk, der giver en harmonisk smagsoplevelse med et strejf af elegance.
- Espresso & Milk – En intens og autentisk iskaffe med et dobbelt skud espresso, der fremhæver den rige kaffesmag, afstemt med cremet mælk.
Iskaffe på farten
Lavazza har gjort det nemt at nyde en premium iskaffe uden behov for brygning eller forberedelse. Bare åbn og nyd den autentiske smag af Italien – hvor som helst, når som helst. Uanset om den drikkes på vej til arbejde, på en gåtur eller derhjemme i en stille stund, er Lavazzas iskaffe skabt til at passe ind i en travl hverdag.
Iskaffe er mere populært end nogensinde
Tallene taler for sig selv:
- Salget af iskaffe er mere end fordoblet de sidste fem år.
- Mere end hver tredje danske husstand køber iskaffe.
- Iskaffe er især populært blandt unge mellem 18-29 år, hvor forbruget er tre gange større end for almindelig kaffe.
- De fleste iskaffer sælges i praktiske to-go-størrelser mellem 100-399 ml.