Mandekogebogen

Nespresso og Oatly lancerer verdens første kaffekapsel skræddersyet til havredrik

Matchmaking på kaffefronten.

Kaffeelskere og havredriksentusiaster kan nu glæde sig over en spændende nyhed: Nespresso og Oatly har sammen skabt Oatly Barista Edition Coffee, en kaffekapsel specielt designet til at harmonere perfekt med Oatlys populære havredrik.

Den nye kapsel er resultatet af et unikt samarbejde mellem Nespressos kaffeeksperter og Oatlys havreeksperter. Ved at kombinere Arabica-bønner fra Nicaragua og El Salvador med Oatlys iKaffe skabes en blød, cremet smagsoplevelse med noter af korn og sødme – en perfekt balance uden bitterhed.

Læs også: Den uventede frugt, der mørner kød

En naturlig udvikling for kaffeelskere

Linda Fazekas, nordisk marketingchef hos Nespresso, fortæller:
"Det er blevet mere almindeligt at vælge havredrik fremfor komælk, især i Norden. Derfor var et samarbejde med Oatly, verdens førende producent af havredrik, en oplagt mulighed. Sammen har vi skabt en kapsel, der forener den uforglemmelige smag af Nespresso-kaffe med Oatlys havredrik på bedste vis."

Oatly, der for mere end ti år siden introducerede havredrikken iKaffe, er ligeledes begejstret for lanceringen. Ilse Siekkinen, General Manager for Oatly Nordic, forklarer:
"Vi var de første til at udvikle en havredrik, der blev elsket af både baristaer og kaffeentusiaster verden over. At lancere en kaffekapsel, der passer perfekt til vores iKaffe, føles som en naturlig milepæl."

Fejringen starter i København

For at markere denne banebrydende lancering inviterer Nespresso og Oatly til en række aktiviteter under "Oatly x Nespresso Boutique Takeover Days," der finder sted fra 31. januar til 9. februar i Nespressos butik på Kristen Bernikows Gade 1, København K.

Højdepunkter inkluderer:

  • Lanceringsevent d. 30. januar: Kom ind og nyd en kop kaffe og kage.
  • Drop-in Tasting Bar: Smag den nye kaffeinnovation i hele perioden.
  • Eksklusive workshops: Lær at lave fællesudviklede kaffeopskrifter med ambassadører fra Nespresso og Oatly.
  • Sampling events: Oplev samarbejdet i bybilledet og få gratis smagsprøver.

Du kan læse mere om kapslerne lige her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce