IPA har for længst cementeret sin plads som en af de mest populære øltyper i craft beer-verdenen. Men hvor en klassisk IPA allerede kan byde på masser af humle, bitterhed og tropiske smagsnoter, findes der også nogle mere potente udgaver, som skruer gevaldigt op for både smag og alkoholprocent.
Her kommer Double IPA og Triple IPA ind i billedet. To øltyper, der på overfladen minder meget om hinanden, men som alligevel har nogle ret markante forskelle.
Og nej, en Triple IPA indeholder ikke nødvendigvis tre gange så meget humle som en almindelig IPA.
Hvad er forskellen på Double IPA og Triple IPA?
Den største forskel mellem de to øltyper finder man typisk i alkoholprocenten.
En almindelig IPA ligger som regel på omkring 5-7,5 procent alkohol, mens en Double IPA, også kendt som Imperial IPA eller DIPA, typisk lander mellem 7,5 og 10 procent.
En Triple IPA, ofte forkortet TIPA, tager den endnu længere og ligger typisk på 10,5 procent alkohol eller derover.
Men alkoholprocenten er langt fra den eneste forskel.
Begge øltyper er kendt for deres intense humleprofil, hvor smagsnoter af citrusfrugter, fyrretræ, mango, passionsfrugt og andre tropiske frugter ofte dominerer.
En Triple IPA vil typisk have en endnu mere koncentreret smagsoplevelse, hvor bryggeren skal balancere den store mængde humle med maltens sødme og den højere alkoholprocent.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at en Triple IPA altid smager mere bittert end en Double IPA.
Læs også:
Bitterheden spiller også en rolle
Når man taler om IPA, kommer man næsten ikke uden om begrebet IBU.
Det står for International Bitterness Units og bruges til at måle bitterheden fra humlen i øl.
En almindelig IPA ligger ofte omkring 30-70 IBU, afhængigt af hvilken type der er tale om.
Double IPA og Triple IPA bevæger sig typisk i den højere ende af skalaen, hvor niveauer på 60-100 IBU ikke er usædvanlige.
Men her bliver det interessant.
En høj IBU betyder nemlig ikke automatisk, at øllen opleves ekstremt bitter. Maltens sødme, alkoholindholdet og øllets øvrige sammensætning kan være med til at skabe en mere afrundet smag.
Derfor kan en kraftig Triple IPA faktisk opleves mere blød og frugtig end en lettere Double IPA, selvom den på papiret indeholder mere bitterhed.
To relativt nye spillere i ølverdenen
Selvom IPA som øltype har rødder tilbage til Storbritannien i 1700- og 1800-tallet, er både Double IPA og Triple IPA forholdsvis nye opfindelser.
Historien om de moderne udgaver hænger især sammen med den amerikanske brygger Vinnie Cilurzo.
I 1994 bryggede han øllen Inaugural Ale hos Blind Pig Brewing i Californien, som ofte fremhæves som den første kommercielle Double IPA.
Senere blev han en del af Russian River Brewing Company, hvor han var med til at skabe den legendariske Pliny the Elder.
Øllen blev lanceret omkring årtusindskiftet og udviklede sig hurtigt til en af de mest ikoniske Double IPA’er på markedet.
I 2005 tog Cilurzo endnu et skridt med Pliny the Younger, der blev en af de første og mest berømte Triple IPA’er.
Den kraftige øl opnåede nærmest kultstatus blandt ølentusiaster og har siden været med til at definere, hvad man forventer af en Triple IPA.
Hvilke Double IPA og Triple IPA skal man prøve?
Hvis man gerne vil udforske de to øltyper, findes der efterhånden masser af spændende muligheder.
Inden for Double IPA er Russian Rivers Pliny the Elder stadig en af de helt store klassikere.
Andre interessante bud er Sierra Nevadas Big Little Thing Imperial Hazy IPA og New Belgium Brewings Voodoo Ranger Imperial IPA.
På Triple IPA-fronten er Pliny the Younger fortsat en af de mest eftertragtede øl, men også Triple Sunshine fra Lawson’s Finest Liquids, Notorious fra Boneyard Beer og Hoptimum fra Sierra Nevada er værd at kende.
Fælles for dem er en markant humleprofil og en alkoholprocent, der ligger et godt stykke over den almindelige pilsner.
Hvis man ikke tidligere har kastet sig over de kraftige IPA-varianter, kan det derfor være en god idé at starte med mindre smagsprøver.
Især Triple IPA kan med sin høje alkoholprocent og intense smag være lidt af en mundfuld, hvis man normalt holder sig til mere klassiske øltyper.
Læs også: