Bhajias
Afrikanske sprøde pommes frites!
Bhajias er en østafrikansk og indisk snack, som lægger sig op af den indiske friterede snack Bhaji, som selve retten også er blevet inspireret af i sin tid - hvor man eksempelvis også friterer løg og andre grøntsager med samme teknik.
Den fås i begge lande i forskellige afskygninger og selve oprindelsen er lidt svævende - men det vigtigste er, at det smager fantastisk!
Det er i al sin enkelthed en streetfood-klassiker, som kan betegnes som afrikanske/indiske pommes frites.
Utroligt nemme at lave og tager kun ca. 10 minutter til at fylde et lille dele-kræmmerhus til 2 personer.
Følg med herunder:
Bhajias
Afrikanske fritter!
12 portioner
10 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 50 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ingredienser
- 2 stk store kartofler
- 1 dl kikærtemel el. boghvedemel
- 1 dl vand
- 1 håndfuld frisk krydderurt (eks. purløg, koriander, persille)
- ½ tsk ingefær, stødt
- 1 tsk koriander, stødt
- 1 tsk spidskommen, stødt
- ½ tsk chili, tørret (kan undlades)
- 1 tsk fint salt
- 400 ml solsikkeolie, til stegning
Fremgangsmåde
- Start med at sætte olien over i en lille gryde - den skal op på middelhøj varme. Herefter skrælles kartoflerne og skære dem i aflange skiver, ligesom hvis man skal lave chips - ca. en tykkelse på max 0,5 cm. Læg dem på et stykke køkkenrulle og læg et nyt stykke over for at få den tørret grundigt.
- Imens blandes alle dine tørre krydderier sammen med melet - hæld derefter vand i og rør det til ensformig masse. Det skal være en tyk, tapetklister-agtig konsistens, som kan coate dine kartofler uden at glide af eller lægge for tykt et lag på - prøv dig lidt frem med mere/mindre vand alt efter, hvordan konsistensen bliver. Men 1:1 med mel og vand fungerede rigtig godt for mig.
- Hak de friske krydderurter - jeg brugte lidt frisk koriander og purløg - og vend i blandingen.
- Hæld kartoffelskiverne i dejblandingen i portioner og sørg for, at de bliver helt dækket.
- Når olien er varm (test eventuelt med en enkelt portion inden), løfter du enkeltvis ca. 4-5 kartofler i gryden af gangen. Steg dem ca. 2-3 minutter, hvor du vender dem af og til, indtil de er helt gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på lidt fedtsugende papir.
- Servér gerne rygende varme, men det kan holde sig sprøde i 30-60 minutter.