Bifteki er en klassisk græsk opskrift, som er afledt af det græske køkkens svar på kødboller, koftedes.
Bifteki er en luksus-kødbolle, hvor man krydrer oksekød med græske krydderier og svøber farsen omkring en god, cremet fetaost.
Det giver en masse saft og kraft og smag – bifteki kan bruges alene som et hovedmåltid, hvor man eksempelvis laver dem til burgerbøffer, kødboller eller spyd.
De kan også bruges som små tapas-lignende anretninger, hvor man laver små kødboller – og så går de utroligt godt sammen med en lækker tzatziki eller måske en sprød og frisk bulgursalat, couscous eller tabouleh-salat.
Jeg plejer at servere det til en bulgursalat med fintsnittet tomat, agurk og rødløg samt frisk persille, fetaost og olivenolie.
Der er nu heller ikke noget i vejen med at lave bifteki sammen med en spandfuld fritter – det er lidt en ret vi i Danmark ofte støder på hos pizzariaerne, når man har scrollet forbi pizza-udvalget.
Generelt er græsk bifteki noget, der går godt sammen med utroligt mange ting – men generelt en opskrift, der bare smager skønt i sig selv.
Bifteki er nem at lave og er sprængfyldt med god smag – græske kødboller med feta tager ingen tid at lave og herunder får du min grundopskrift på en god, hjemmelavet bifteki.
Faktisk er bifteki, hvis man får det serveret i Grækenland, bare kød uden fetafyld – det bliver enten spist ved siden af eller ovenpå. Hvor opskriften så er blevet fortolket uden for landets grænser som værende en opskrift, hvor din feta skal ind i kødet. Men det er smag og behag!
Tip: Du kan både bruge salattern, salatost såvel som klassisk feta og puch-feta – der er forskel på smagen, men konsistenserne kan bruges over hele linjen.
Opskrift
Ingredienser
Oksefars el. lammefars
500 gram
Hvidløg, revet
2 fed
Rødløg
0.50 stk
Oregano
1 tsk
Timian
1 tsk
Æg
1 stk
Hakket persille
1 håndfuld
Salt + peber
1 tsk
Fetaost
150 gram
Rasp eller hvedemel
2 spsk.
Fremgangsmåde
Læs også: