Mandekogebogen

Brioche-burgerboller

Saftige, bløde burgerboller med rigeligt smør!

Det kan ofte være lidt svært at ramme den rigtige konsistens på sine burgerboller - nogle gange kan de blive alt for faste i krummen, eller også kan de ende med at blive for bastande i forhold til mængden af fyld i burgeren.

Derfor, så er det kære franske brioche-brød en sikker vinder i forhold til at få en blød bolle med stor smag!

Herunder finder du opskriften på din næste hjemmelavede burgerbolle:

ANNONCE
Brioche-burgerboller
Udskriv opskriften

Brioche-burgerboller

Svampede og luftige burgere!

8 portioner 2 timer, 45 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 2 timer, 20 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 400 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 100 gram smør
  • 1 tsk groft salt
  • 25 gram gær
  • 1½ spsk. honning
  • 1½ dl sødmælk
  • 300 gram hvedemel
  • 1 stk æg

Fremgangsmåde

  1. Lun mælken op i en tykbundet gryde, så den har en fingervarm temperatur. Hæld mælken i en skål og opløs gæret. Tilsæt herefter saltet og sørg for, at det er helt opløst.
  2. Dernæst tilsættes honning og æg, som røres grundigt sammen med væsken. Herefter tilsættes den bløde smør i små 'klatter' efterfulgt af halvdelen af melet. Rør det grundigt sammen i nogle minutter, indtil smørret ikke danner klumper længere og dejen er fast og blank.
  3. Tilsæt herefter resten af melet lidt efter lidt, indtil du kan hælde den ud på bordet og vende den sammen til en blød, smidig dej. Den må godt klistre og være let flydende, når du hælder den ud. Herefter arbejder du lidt mere mel ind i dejen, indtil den kan håndteres uden at klistre for meget, men stadig er lind og luftig.
  4. Hæld mel i bunden af en skål og fold dejen godt sammen indover sig selv, indtil du har en udspændt bolle. Lad dejen hæve på bordet overdækket med et viskestykke i ca. 2 timer.
  5. Form herefter bollerne i den ønskede størrelse - de kan variere alt efter om du ønsker små sliders eller store kraftkarle til den helt tunge burger. Lad dem hæve yderligere i 30-45 minutter på en bageplade med bagepapir og et fugtigt klæde over.
  6. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  7. Pensl bollerne rigeligt med et sammenpisket æg for at få en lækker, blank overflade.
  8. Bag dem i ovnen i ca. 13-14 minutter, indtil de er gyldne!
Del

Seneste nyt

Annonce