Bagværk
Brownie
Her finder du opskriften på – måske – verdens bedste brownie
Der er få kager der er så universelt elskede som chokoladekagen – og dens amerikanske fætter brownien.
Der er også få kager, som der er så mange forskellige meninger om. Hvad er for eksempel den perfekte brownie? Nogle vil have den klæg og tung – andre helt færdigbagt på grænsen til cookie-konsistens og så er der et væld af variationer derimellem. Skal der hasselnødder eller valnødder i? Eller chokolade? Eller skal der ingen "klumper" i overhovedet?
Jeg har eksperimenteret en del med brownien – og spørger du mig hvad verdens bedste brownie er, så finder du den lige her.
Denne brownie er en variation på den klassiske amerikanske chokolade-brownie, der begyndte sin storhedstid i USA omkring år 1900.
Chokolade brownie i mellem størrelse bradepande
I forhold til at ramme den rette afbagning, benytter jeg mig af strikkepinds-testen – i øjeblikket en strikkepind kan stikkes i kagen, uden dejen hænger ved – skal kagen ud af ovnen.
Det resulterer i en kage, der frisk ud af ovnen har en sammenhængskraft der ikke falder sammen og er skærevenlig – og dagen derpå har man en mere solid brownie, med en god struktur der har et blødt bid – altså: Ikke for tør.
Min bedre halvdel foretrækker brownien med en mere flydende tilstand – og her har vi gang på gang diskuteret, at det i så fald nærmere må være en lava-kage eller såkaldt mud-cake. Vi bliver aldrig enige.
Under alle omstændigheder, er der lige så mange måder at lave brownie, som der er brownie-elskere i verden. Jeg håber du bliver lige så glad for den, som jeg er.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Opskrift
Ingredienser
Smør
100 gram
Æg
2 stk
Sukker
3 dl
Hvedemel
1.50 dl
Kakaopulver
4 spsk.
Vaniljesukker
2 tsk
Fint salt
1 knsp.
Rasp
1 håndfuld
Mørk/lys chokolade
100 gram
Læs også: